0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Det Kongelige Akademi
PR-foto: Det Kongelige Akademi
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Dekan på Det Kongelige Akademi: Det er en romantisk antagelse, at optagelsesprøver alene understøtter diversitet på studiet

Vi får ikke større diversitet i ansøgerfeltet eller de rette kompetencer ombord på Det Kongelige Akademi ved at skrue op for kvote 2-optaget på arkitekturuddannelsen, som underviser Christine Bjerke foreslår. Tværtimod, skriver dekan Jakob Brandtberg Knudsen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Christine Bjerke, arkitekt og underviser i byplanlægning på Det Kongelige Akademi, udtrykker i et debatindlæg 5. august bekymring for, at arkitektuddannelsen på akademiet er på vej til at blive en uddannelse forbeholdt eliten.

I år er grænsekvotienten steget nogle decimaler i forhold til sidste år, og derfor kræver det nu et karaktergennemsnit på 10,9 at komme ind på arkitektur via kvote 1. Bjerke anfører, at det høje snit fører til mindre mangfoldighed blandt vores studerende og senere hen i branchen.

Jeg kan godt forstå bekymringen og er enig i, at arkitekter selvfølgelig har en vigtig opgave i at spejle og repræsentere hele samfundet. Ikke kun eliten.

Optagelsesprøven hos os giver i høj grad fordel til ressourcestærke unge mennesker, der har råd til forberedende kurser og højskoleophold

Men Christine Bjerke sparker en åben dør ind med sin kritik. Vi er meget bevidste om, at adgangsvejene til arkitektstudiet har stor betydning for, hvem der kommer gennem nåleøjet, og netop af den grund er vi vendt tilbage til en kendt model, hvor vi både optager på karakterer (kvote 1) og gennem optagelsesprøve (kvote 2). Nogle bliver lukket ind på akademiske kompetencer, andre på formgivningsmæssige, kunstneriske og håndværksmæssige styrker. Dét giver diversitet i optaget. Og vores erfaringer viser, at allerede efter første semester, er det svært at sige, hvem der er kommet ind hvordan.

Udelukkende kvote 2 fungerer ikke

Historisk set har akademiet forsøgt sig med en række forskellige modeller for optag. Fra 2014-2019 optog vi udelukkende på optagelsesprøve med fokus på formgivnings- og tegnekompetencer (kvote 2). Erfaringen var dog, at niveauet for de almene akademiske færdigheder blev noget svagere, når vi ikke havde kvote 1 med. Derfor optager vi i dag 50 procent via kvote 1 og 50 procent via kvote 2.

Det er en lidt romantisk antagelse, at optagelsesprøver understøtter diversitet. En evaluering af optagelsessystemet på de videregående uddannelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra 2020 viser, at kvote 2-optag medvirker til lavere grad af social mobilitet end kvote 1.

På Det Kongelige Akademi har vi i år optaget 122 nye arkitektstuderende, hvoraf 25 procent har et karaktergennemsnit under 7

Optagelsesprøven hos os giver i høj grad fordel til ressourcestærke unge mennesker, der har råd til forberedende kurser og højskoleophold. Derudover kan prøven virke intimiderende for folk, der ikke i forvejen kender til arkitektmiljøet.

Christine Bjerke foreslår, at vi kopierer modellen fra Aarhus Arkitektskole, hvor man udelukkende optager via kvote 2. Men her er det vigtigt at holde sig for øje, at der i Aarhus er et krav om et karaktergennemsnit på 7 for overhovedet at få adgang til at tage optagelsesprøven. Altså spiller karakterer og gymnasial uddannelse også ind her.

Adgangskrav er et håndtag, der kan justeres

På Det Kongelige Akademi har vi i år optaget 122 nye arkitektstuderende, hvoraf 25 procent har et karaktergennemsnit under 7 eller fået dispensation, da de ikke har en adgangsgivende eksamen. I år har vi optaget ansøgere med håndværksuddannelser som tømrer, møbelsnedker og 3D-digital artist. Det prioriterer vi for at sikre bredde og forskellige kompetencer i uddannelsen.

Endeligt er Christine Bjerke bekymret for, om den nye politiske uddannelsesaftale, der giver os nye pladser i Kalundborg, vil føre til et endnu højere karaktergennemsnit på kvote 1. Om det bliver tilfældet, må tiden vise. Den politiske aftale er endnu ikke afsluttet, og det er derfor ikke besluttet, hvilken form for optagelse, der eventuelt skal anvendes.

Adgangskravene til arkitektfaget er et bare ét håndtag, vi kan skrue på for at skabe en favnende og inkluderende uddannelse. Lige så vigtigt er det for eksempel, at vi i stigende grad og på alle trin af uddannelsen arbejder med at forstå og involvere brugerne af den arkitektur, vi skaber. For ikke at nævne den store vægt vi lægger på at samarbejde med andre fag i branchen. Dét modarbejder også faglig snæverhed.

Arkitektens job er alsidigt. Men fælles er, at det både har elementer af kunstnerisk formgivning og akademiske færdigheder. Det er kompetencer, der selvsagt vægtes og foldes forskelligt ud hos den enkelte. Derfor er det helt afgørende, at vi fortsat har to vidt forskellige veje ind i faget.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce