0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kirstine Autzen
Foto: Kirstine Autzen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Mette Lis Andersen og Jes Møller svarer Arkitekturoprøret: Nej, arkitektur er ikke blot et spørgsmål om smag og behag

Det er for ensidigt at fokusere på et ’arkitekturoprør’, for byen er en sammensat mekanisme. I stedet er man nødt til at forstå og agere i nutiden, fremhæve de gode eksempler på ny byudvikling og tage ved lære af de steder, hvor det gik galt, skriver Mette Lis Andersen og Jes Møller i dette svar til Jep Loft.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Arkitekturoprørets formand, Jep Loft, udtrykker i et debatindlæg i Byrummonitor 9. august bekymring for, at de 10 dogmer for en bedre byskik, vi præsenterer i vores bog af samme navn, afleder opmærksomheden fra det, han kalder »det egentlige problem: at der i 100 år er bygget forstæder, men ikke skabt rigtige byer«.

»I så fald vil de [de 10 dogmer, red.] gøre mere skade end gavn,« skriver Jep Loft.

Allerførst vil vi gerne takke Jep Loft for at deltage i debatten - den er afgørende for hvordan det kommer til at gå med byskikken i Danmark. Det er godt at få flere vinkler på sagen, selv om vi ikke er helt enige med Jep Loft i hans synspunkter, som vi gerne vil kommentere på her.

Forståelse, viden og konkret handling

Vi køber ikke den grundlæggende præmis om, at det er forstæderne, der står i vejen for at skabe byer af højere kvalitet, og at havde vi blot flere ’rigtige byer’, ville presset på nybyggeri i de store byer ikke være så stort.

Vi er heller ikke enige i, at arkitektur ikke kan diskuteres og blot er et spørgsmål om smag og behag. Og vi er slet ikke enige i, at de 10 dogmer for bedre byskik er teoretiske og ukonkrete – og derfor potentielt skadelige for byudviklingen.

På den anden side er vi enige med Jep Loft i, at kvaliteten i både mange nye forstæder og byområder er ringe. Det er bare ikke arkitekturen i forstæderne eller de nye byområder i sig selv, der udgør problemet.

At henvise til tidligere tider byskabelse, som for eksempel Svaneke på Bornholm, giver os ikke svaret på fremtidens byer. At boligpriserne i Svaneke er høje (i forhold til niveauet på Bornholm) beviser jo i sig selv ingenting om folks præferencer. I Nordhavn i København og på Århus Ø er priserne jo væsentligt højere, og der sælges og udlejes med stor succes.

Kvaliteten i både mange nye forstæder og byområder er ringe

Vi har brug for forståelse, viden og konkret handling for nutidens og fremtidens byer. Og vi har brug for at fokusere på mange andre elementer i bykvaliteten end arkitekturen. Det er netop det behov, der har inspireret os til at skrive bogen ’Bedre Byskik’, og vi er overbeviste om, at det både kan lade sig gøre, og at der er en stor interesse for og vilje til det.

Dogmer skal give inspiration og retning

Læser man alene vores 10 dogmer for en bedre byskik, er det klart, at der ikke i disse kortfattede formuleringer findes konkrete svar på, hvordan de bør udfoldes i praksis – og det er heller ikke meningen.

Ideen og formålet med dogmerne er netop at give inspiration og retning til nye tilgange, hvad angår metoder, organiseringer, styringsformer med mere. I bogens 15 kapitler udfoldes dogmerne gennem faglige beskrivelser, analyser og anbefalinger til, hvordan beslutningstagere, rådgivere og byens aktører hver især kan bidrage til en bedre byskik.

De fine eksempler på ny byudvikling, nye kvarterer og byggerier bør fremhæves, studeres og bruges til læring

Dels ved at alle aktører er bevidste om deres egen rolle, og dels gennem en større forståelse for de mekanismer, der er afgørende for, om der skabes god bykvalitet eller mangel på samme. Selve begrebet ’bykvalitet’ belyses i øvrigt både generelt og via en række konkrete cases i bogens kapitler.

Mellemrubrik

Jep Loft og Arkitekturoprøret har selv udformet seks forslag til at opnå bedre bymiljøer. De lyder således:

  1. 1. Erkend fortidens fejl
  2. 2. Genopdag de kvaliteter, gamle bykvarterer har
  3. 3. En åben debat
  4. 4. Modige arkitekter
  5. 5. ’Pastiche’ ophører som skældsord
  6. 6. Politikerne må forstå bymiljøets vigtighed

Vi er sådan set enige i, at forslagene indeholder gode input til at opnå bedre bymiljøer. Men de kan ikke stå alene. Man er nødt til at forstå og agere i nutiden, mens de fine eksempler på ny byudvikling, nye kvarterer og byggerier bør fremhæves, studeres og bruges til læring. Samtidig skal vi analysere og drøfte, hvad der gik galt andre steder.

Vi har ikke brug for ensidigt at fokusere på et ’arkitekturoprør’, men vi skal forstå byen som den langt mere sammensatte mekanisme, den er, og dermed også anerkende de vidt forskellige fagligheder og de organisatoriske og økonomiske forhold, der sammen er afgørende for, hvordan byerne udvikler sig.

Vi ser frem til den fortsatte debat og inviterer gerne Arkitekturoprøret til en snak om de konkrete analyser og anbefalinger i vores bog om bedre byskik.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce