0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
David Stjernholm
Foto: David Stjernholm
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Akademi-underviser: Et adgangskrav på 10,9 skaber ikke den diverse arkitektuddannelse, vi har brug for

Adgangskravet for at komme i betragtning som studerende på Det Kongelige Akademi er nu steget til 10,9 via kvote 1, som tæller for halvdelen af skolens optag på bacheloruddannelsen. Det er med til at understøtte en form for eliteuddannelse, som arkitektfaget har ansvar for at udfordre og stille sig kritisk overfor, skriver Christine Bjerke i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Arkitektuddannelsen skal ikke være en eliteuddannelse. Det er der helt elementære grunde til, men det kræver, at arkitektbranchen tager fat i problemstillingen.

Her er det ikke nok kun at have fokus på antallet af studiepladser.

Der er brug for at zoome ud og se på selve strukturerne bag uddannelsessystemet og de muligheder, der er for at skabe en arkitektuddannelse, som er langt mere mangfoldig og langt mindre elitær.

At adgangskvotienten for overhovedet at kunne komme i betragtning som arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi via kvote 1 i København er steget til 10,9 i år fra 10,7 i 2020 er problematisk. Samtidig er optaget blevet politisk reduceret, og kun 7 procent af alle ansøgere blev i år optaget, hvor tallet var 22 procent i 2017, som fremlagt i Politiken den 28. juli.

Europæiske ansøgere udelukkes i højere grad

Den høje adgangskvotient er med til at understøtte en form for eliteuddannelse, som også set med andre studieretninger de seneste år, blandt andet på CBS.

Branchen i Danmark har allerede en historik for at være en forholdvis begrænset repræsentation af det samfund, som arkitektfaget bidrager til

Den elitære betegnelse har en iboende snæverhed, og i det risikerer man at udelukke mange, som måske ikke har haft de samme muligheder som en ansøger fra for eksempel et akademisk bagland.

Arkitektuddannelsen og branchen i Danmark har allerede en historik for at inkludere en forholdsvis begrænset repræsentation af det samfund, som arkitektfaget bidrager til. En udvikling, eller mangel på samme, som arkitektfaget endnu ikke rigtigt samlet har taget fat i. Årets studieoptag er her en oplagt mulighed.

På trods af den positive udvikling, det har medført, at uddannelsesinstitutionerne er blevet mere internationale de seneste 10 år, er det bekymrende, at studieoptaget på kandidatuddannelsen også er i gang med at udelukke for eksempel europæiske ansøgere.

Branchen har et ansvar

I og med at arkitektfaget er med til at realisere miljøer, bygninger, møbler og alt derimellem, mangler der et mere mangfoldigt udgangspunkt for overhovedet at kunne kvalificere det, som bliver designet. At selve optaget og dermed udgangspunktet udvikler sig som set i år, er modstridende i forhold til at skabe en arkitektbranche som imødekommer en lang række udgangspunkter som ansøger.

Flere eksperter har som reaktion på vedtagelsen af det politiske udspil også været ude og advare om, at den nye uddannelsesreform, som blev vedtaget før sommeren om udflytninger af studiepladser, kan accelerere karakterstigningerne. Dermed kan man forvente, at hvis ikke vi stiller os kritisk over for udviklingen, vil vi næste år se endnu mere lukkede døre for kommende talentfulde generationer.

På trods af at udviklingen, som vi ser med uddannelsessystemet, på mange måder ligger i forlængelse af politiske beslutninger, er der et ansvar hos arkitektfaget i at udfordre og stille sig kritiske overfor netop de beslutninger. Det er nødvendigt, da det er branchen som langt hen ad vejen har ansvaret for at skabe diversiteten og et mere inkluderende fag.

Optag flere via kvote 2

En af mulighederne for at vende udviklingen kunne for eksempel være at optage flere studerende via kvote 2, ligesom der i øvrigt gøres på for eksempel Aarhus Arkitektskole, hvor der ikke er optag via kvote 1. Det vil åbne op for at skifte fokus fra karakterer til kreativitet, som jo også er det, der skal drive den studerende.

For at kunne udvikle diversiteten i arkitektfaget er der brug for, at branchens organisationer, uddannelsesinstitutioner, og især Det Kongelige Akademi, aktivt går ind i en åben dialog om hvilken retning, arkitektuddannelsen skal tegne sig hen imod. Især at forankre og kommunikere hvordan skolen omfavner en højere diversitet, for eksempel hvor en karakter på 10,9 ikke er i fokus.

Der er brug for flere studiepladser, det er åbenlyst ud fra tallene. En øgning vil naturligvis kunne påvirke adgangskvotienten til ikke at stige yderligere, og måske vil den endda kunne aftage.

Det er en langsigtet politisk proces, og i mellemtiden vil det kræve, at arkitektbranchen mobiliserer sig. Kan vi tage den grundlæggende dialog om, hvordan branchen aktivt kan arbejde henimod, at landets arkitekter repræsenterer langt flere af de mange perspektiver som der er brug for samfundsmæssigt?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce