0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SLA
PR-foto: SLA
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Stig L. Andersson i ny debatserie: Bynaturens faretruende kræfter er modsat gadesport og programmerede byrum bredt inkluderende

Det er ikke tilfældigt, at det er i den såkaldte udkant, tæt på naturen, at der i disse år sker den mest spændende udvikling af nye selvbyggede, brugerdrevne bo- og livsformer, skriver landskabsarkitekt Stig L. Andersson i første afsnit af sin debatserie om bynaturens fire grundlæggende værdier. Han begynder med den sociale værdi.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ofte en diskussion blandt byudviklere og arkitekter, om bynatur er nice to have eller need to have. Fra en social vinkel er svaret imidlertid et tredje: Bynatur er – eller bør være – vores alle sammens mest fundamentale right to have.

Denne rettighed til bynaturen er afledt af den franske sociolog Henri Lefebvres ideer, som han beskrev i bogen ’Le Droit à la ville’ (1968). Her argumenterer han for en byrevolution, hvor folket gør oprør mod de produktionsapparater og kapitalinteresser, der har taget magten over byudviklingen, og generobrer byen som det samskabende sted.

I modsætning til Lefebvre tror jeg ikke (mere) på revolutioner; dertil er kapitalinteressernes herredømme over byudviklingen blevet for cementeret de sidste 200 år. Men jeg tror på, at bynatur udgør en komplementær form for byplanlægning: En tilgang, der er antropologisk og social, fordi den handler om at skabe gode måder at bo og leve på, snarere end udelukkende at skabe en god forretning.

To niveauer: samfund og individ

Det er dokumenteret i talrige undersøgelser, at bynatur gør os sundere, gladere og giver os større ejerskab til og samhørighed med vores omgivelser. Det er også veldokumenteret, at vi bliver mere sociale, oplever mindre kriminalitet og er sammen på mere ligeværdige måder, når vi mødes i naturbaserede offentlige byrum.

Bynatur har således (potentielt) stor social værdi på både individuelt plan og på samfundsplan. Men det afhænger naturligvis af, om vi formår at skabe et design, der forløser værdierne. Her er der især to forhold, der gør sig gældende:

På et samfundsmæssigt niveau vil uderum designet og funderet i bynatur (fremfor for eksempel street fitness, gadesport eller kommodificerede attraktioner) være bredt inkluderende. Det skyldes, at bynatur giver social værdi for alle uanset social, kulturel, uddannelsesmæssig, kønsmæssig eller økonomisk baggrund – og giver således byrum, der ikke adskiller os, men som forener forskelle.

Det kan således ske selv i rundkørsler, midterrabatter og socialt udsatte boligområder

På det individuelle niveau er det ikke nok blot at strø lidt grønt hist og pist. Nej, skal vi for alvor høste frugten af bynaturens individuelle sociale værdier, er det nødvendigt at designe stærkt naturbaserede byrum, hvor vi konfronteres med naturen i al dens processuelle, faretruende og æstetiske kraft.

Det kræver ikke nødvendigvis meget plads. Nej, snarere end kvantitet, er kvalitet og intensitet nøgleordene for at skabe en naturfølelse og for at forløse bynaturens sociale værdier. Det kan således ske selv i rundkørsler, midterrabatter og socialt udsatte boligområder.

Asger Jorn havde en pointe

Afslutningsvis vil jeg pege på en social værdi, der ikke er lige så kendt som de ovenstående, men i min optik meget vigtig: bynaturens evne til at forløse civilsamfundets sociale skaberkraft.

Den danske kunstner Asger Jorn er nok den, der mest indgående har beskrevet kunstens sociale potentialer. Jeg holder meget af Jorn og er enig i hans synspunkt på skaberkraften som vores mest fundamentale menneskelige behov. Men hvor Jorn mener, at skaberkraften kun forløses gennem kunsten, bygger min sociale tilgang på Immanuel Kants æstetikbegreb, hvor både den sublime oplevelse, den etiske erkendelse og det skabende potentiale findes i det kropslige møde med naturen.

I modsætning til oplevelsen af et kunstværk er naturen nemlig varig og 1:1 og mobiliserer dermed en varig kraft for forandring og skabelse.

Det er således igennem oplevelsen af (by)naturen, at det selvgroede og det lokale engagement kan vokse frem

Det er således igennem oplevelsen af (by)naturen, at det selvgroede og det lokale engagement kan vokse frem og udfolde sig. Hvor civilsamfundet kan finde sammen i nye former for selvorganiseret værdiskabelse og skabe nyt socialt engagement og modige eksperimenter. Og som igen kan skabe nye måder at bo, arbejde og leve sammen på.

Det er ikke tilfældigt, at det er i den såkaldte udkant, at der i disse år sker den mest spændende udvikling af nye selvbyggede, brugerdrevne bo- og livsformer. Mens man i vækstbyerne stadig er indædte tilhængere af developerdrevne byudviklingsmodeller (favoriseret af banker, investorer og politikere), hvis succes alene måles på økonomisk fortjeneste.

Som jeg ser det, har bynaturens sociale værdi altså tre mål: at gøre vores individuelle liv sundere og bedre; at gøre vores samfund mere sociale og mere lige; og at skabe mulighed for nye måder at leve, bo og udvikle vores byer på.

Det er derfor, det er på tide, at vi som civilsamfund kræver bynatur. Ikke som et gode. Men som en ret.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce