0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: København skal turde lave helt nye boformer, der udnytter, at vi er en havneby

I stedet for bare at smide beboerne i Fredens Havn væk skulle vi hellere spørge os selv, hvad vi kan lære af dem, skriver Stine Linnemann, kunstner, aktivist og uafhængig kandidat til kommunalvalget i København.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der findes et særligt lille hjørne af København, som hedder Fredens Havn. Det er mere udenfor end indenfor, og de særlige folk, som bor der, er mere frie end de fleste.

På godt og på ondt, jovist, men sammen har de skabt noget ganske særligt, der er lidt på kanten af det hele, både i overført betydning og konkret.

Den flydende friby

Fredens Havn er en lille flydende friby på vandet med tilhørende køkkenhave døbt Fredens Have, som pudsigt nok ligger på kanten af den internationalt anerkendte restaurant Nomas grund.

Tværs igennem – mellem Fredens Havn og Fredens Have – er en asfalteret vej, som er ejet af kommunen. Selve den flydende del af byen ligger på en kyststrækning, hvorfor der har været en del forvirring om, hvem der skulle bestemme hvad.

Der har da også været en del medieopmærksomhed på stedet i forbindelse med en retssag, der er endt med, at de har fået besked på at rømme stedet.

For magthaverne lader desværre i flæng til at være ude af stand til at se alt det potentiale, der ligger her, ikke så langt fra Christiania. Og her kommer vi til min anke: På Borgen og på rådhuset virker de så optaget af overtrædelse af eksisterende lovgivning, at de bliver helt blinde for det store potentiale, som stedet også har.

Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Fredens Havn i Erdkehlgraven i København i 2019.

Et helle på vandet

Hvis du spørger mig, vil jeg fortælle dig det samme, som jeg har fortalt dem i Fredens Havn, når jeg har besøgt dem: Det, de har gang i, er jo intet mindre end genialt.

I en by der mangler plads – både fysisk og mentalt – har de skabt et helle på vandet. I stedet for at forsøge at smide dem væk burde vi hellere forsøge at tage ved lære af dem. For her går bæredygtighed og social inklusion hånd i hånd, på en ekstremt brugerdreven og selvorganiserende facon.

Fredens Havn er et sted, hvor man passer på hinanden, løser konflikterne i plenum

Fredens Havn er et sted, hvor man passer på hinanden, løser konflikterne i plenum på møder hver 14. dag og giver hinanden plads til forskellighed.

Der hersker en særlig stolthed i gruppen over at have skabt noget selv, og den følelse medfører en følelse af forpligtelse til at passe på stedet og hinanden.

Der er også imponerende mange bæredygtige initiativer derude. Lige fra en køkkenhave plantet i en gammel båd på land, over et komposttoilet de bruger til at gøde resten af haven til et gammelt hønsehus og et fælles værksted, hvor man kan bygge ting, som man står og mangler, i stedet for at skaffe sig noget nyt.

Nye boformer

I Fredens Havn er de ikke stakler, der skal reddes. Tværtimod er de helte og heltinder i deres egne historier, som klarer sig på trods ... Og i stedet for bare at forsøge at smide dem væk skulle vi hellere spørge os selv, hvad vi kan lære af dem.

I Fredens Havn er de ikke stakler, der skal reddes

Hvis kommunen havde modet til at gå ind i et samarbejde med dem, dels med det mål at skabe nogle rammer, så Fredens Havn kan blive ved med at eksistere, men også turde tænke længere frem.

Hvis kommunen turde gå ind i det her med åbne øjne og være klar til at lære af Fredens Havn, så kunne vi måske udvikle nogle helt nye boformer her i hovedstaden. Boformer, hvor vi kunne udnytte, at vi er en havneby, ved at bruge vandet til at skabe mere plads, både til unge og til såkaldt skæve eksistenser, på nye, mere socialt inkluderende og mere bæredygtige måder.

Et København med et spraglet og innovativ havnemiljø, som vi med fordel kunne brande os på internationalt for at have mod nok og indsigt nok til at genkende de gode ideer, som kan komme nedefra og op istedet for som nu at smide det hele ud med badevandet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce