0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
David Stjernholm
Foto: David Stjernholm
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Planlægningsunderviser svarer: Vis nu tiltro til de nye planlæggere i stedet for at drømme tilbage til efterkrigstiden

Byplanlæggeruddannelserne på RUC og Det Kongelige Akademi kan noget forskelligt, og det er netop styrken, skriver arkitekt og underviser Christine Bjerke i dette svar til arkitekt og byplanlægger Hanne Schmidt. Byplanlæggere skal ikke nødvendigvis være styret af en politisk ideologi.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Arkitekt og byplanlægger Hanne Schmidt fremfører i et debatindlæg 7. juli, at både de studerende og underviserne fra planlæggeruddannelsen på Det Kongelige Akademi, kun er kvalificerede til at tilfredsstille en bygherre og derudover bliver mødt med folkelig modstand. Det genkender jeg ikke som en spejling af virkeligheden. Det er stigmatiserende betegnelser uden konkrete og faglige eksempler, som understøtter det.

Jeg deler ønsket om, at arkitektfaget stiller sig i spidsen for en debat om den politiske og markedsdrevne byudvikling, men igen, det ansvar ligger bredt funderet i hele faget og ikke kun hos den nyeste generation af planlæggere. Det er trods alt en udvikling, som især startede i 80’erne, udviklede sig i 90’erne og tog fart i 00’erne, og som har været med til at styre samfundet hen, hvor vi står nu.

Bauhaus ekskluderede kvinder

Det ser ud til, som Hanne Schmidt skriver, at der er generationsmæssige forskel på, hvordan vi aflæser Bauhaus og andre historiske skoler i og omkring arkitektfaget.

I min beskrivelse led Bauhaus blandt andet under, at skolen var et kreativt miljø, som ekskluderede kvinder, der gerne ville udforske andre typer håndværk end de såkaldt bløde og dermed feminine håndværk.

Kompleksiteten i vores samfund skal afspejle sig i vores fag

Det er ét ud af en række eksempler på det hierarkiske system hos Bauhaus og andre historiske skoler, hvilket også er blevet bredt kommunikeret i forskellige udstillinger og artikler, senest i forbindelse med 100-årsjubilæet for Bauhaus.

Derfor mener jeg ikke, at vi kan ophøje disse skoler for deres faglighed uden også at italesætte de strukturelle problemer, som var til stede. Det er især centralt, at vi viser, hvordan vi er bevidste om de strukturer, som vi desuden har et altafgørende ansvar for ikke at reproducere i vores nuværende og fremtidige uddannelse.

Samfundsforståelse er afgørende for planlæggere

Som både underviser og praktiserende arkitekt er jeg meget enig med Hanne Schmidt i, at planlægningsfeltet handler om langt mere end at arbejde på tværs af skalaer. Hverken studerende eller undervisere på Det Kongelige Akademi er blinde over for, at en samfundsmæssig forståelse er essentiel for overhovedet at kunne studere og praktisere planlægning.

Faktisk er miljøerne uden for skolen og netop tværfagligheden nogle af grundstenene i den måde, der bliver undervist og studeret ind i faget. Hvert semester inviterer vi eksperter ind fra en bred række af fagligheder for at skabe vidensdeling på tværs samt aktivt at vise, at alle fag har brug for hinanden for at kunne rykke til de store problemstillinger i vores samfund.

For at give et konkret eksempel havde vi sidste år fokus på klimaplanlægning i en national og lokal kontekst. I den forbindelse etablerede vi dialoger og samarbejder med blandt andre antropologer inden for både biologi, bæredygtighed og byudvikling, kulturgeografer, strategiske designere og filmskabere, bare for at nævne en håndfuld.

Det ville være forkert at begynde at ensrette på tværs af institutionerne, fordi der er en politisk eller anden agenda

Udover at vi hvert år har fokus på en lokal dansk kontekst, aktiverer de udenlandske studerende også deres viden fra egne hjemstavne rundt om i verden, for det, mener vi også, er en del af de studerendes egen medbestemmelse. Det ser vi som en styrke, da vi dermed opretholder en indstrømning af forskellige perspektiver og måder at tilgå faget på. I det ligger der også, at uddannelsen ikke har et udelukkende lokalt fokus, som det ser ud til at Hanne Schmidt og andre søger.

RUC og Akademiet kan noget forskelligt

Det er en uproduktiv præmis at sammenligne de forskellige uddannelsesinstitutioner, i forhold til hvor legitime de er, eller om de gør en samfundsmæssig forskel. Uddannelserne, som for eksempel RUC og Det Kongelige Akademi, kan noget forskelligt, og det er netop styrken. Vi lærer af hinanden og har desuden forskellige udvekslinger imellem skolerne.

Det ville være forkert at begynde at ensrette på tværs af institutionerne, fordi der er en politisk eller anden agenda om, at en planlægger skal være på en bestemt måde for at være værdsat. En ny byplanlæggeruddannelse i Kalundborg vil måske kunne noget helt tredje, hvilket tiden vil vise.

Jeg synes, det kunne klæde diskussionen at vise noget tiltro til de nyeste og kommende generationer. De sociale, økonomiske, kulturelle, politiske og dermed faglige rammer er anderledes i dag, end de var to generationer før og efter Anden Verdenskrig. Dermed ikke sagt, at datidens udvikling ikke er værdsat, men pointen er, at det er en anden tid nu.

Desuden skal det være muligt at være en kvalificeret planlægger uden at være forankret i en bestemt politisk ideologi, som Hanne Schmidt henviser til – ellers skaber vi et fag, som er endnu mere strukturelt ekskluderende, end det i forvejen er.

Kompleksiteten i vores samfund skal afspejle sig i vores fag, og det inkluderer en bredere forståelse af, hvem og hvordan en planlægger kan være.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce