0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sweco
Foto: Sweco
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Sweco Architects' kreative chef for almene boliger: »Jeg har tænkt meget over betegnelsen socialt boligbyggeri, og hvorfor jeg har så meget imod den ...«

Hvordan er vi overhovedet kommet til et punkt, hvor et ellers positivt begreb – socialt boligbyggeri – er blevet så negativt ladet, spørger arkitekt og kreativ leder af almene boliger hos Sweco Architects Sebastian Morten Soelberg i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tirsdag 25. maj 2021 forkastede et flertal i Folketinget borgerforslaget om at afskaffe ghettoloven og ghettolisterne. Herved fastholdes den hårde linje og tone om de udsatte boligområder og en status quo i retorikken om socialt boligbyggeri som et samfundsproblem.

Men hvordan er vi overhovedet kommet til et punkt, hvor et ellers positivt begreb – socialt boligbyggeri – er blevet så negativt ladet?

Betonbyggeri efter østtysk forbillede

Socialt boligbyggeri giver associationer til ghettoer, udsatte borgere, kriminelle og betonbyggerier efter værste østtyske forbillede. Betegnelsen er på mange måder hæftet med så mange negative konnotationer, at jeg i mit virke som arkitekt med fokus på netop denne slags byggerier i årevis har undgået betegnelsen og nidkært rettet folk, der bruger den. Jeg mener nemlig, at det kun bør omtales som almene boliger.

Der findes ikke en passende oversættelse, der kan favne det, almene boliger er

Almene boliger, siger jeg lidt for tit, er den rette betegnelse, og almene boliger er boliger for alle!

Det er ikke kun noget, jeg eller andre siger for at tale almene boliger op – det er det, der står i almenboligloven. Det er hele formålet bag den bevægelse, der nu har mere end 100 år på bagen. På engelsk kan man også se, at den danske betegnelse er svær at oversætte. Social housing, government subsidized housing eller min favorit affordable housing er nogle af de oversættelser, som både boligselskaber, rådgivere og andre bruger om de danske almene boliger. Der findes ikke en passende oversættelse, der kan favne det, almene boliger er.

Ideen i en nøddeskal

Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold.

I de senere år har jeg tænkt meget over betegnelsen socialt boligbyggeri, og hvorfor jeg har så meget imod det. Navnet opsummerer jo egentlig utrolig godt, hvad almene boliger er og kan – det er nemlig boligbyggerier med fokus på sociale relationer, steder hvor der er plads til alle uanset pengepung, og hvor fællesskabet kan løfte de svageste. Det er tanken bag bevægelsen.

Hvordan endte det smukke ved socialt boligbyggeri som et skældsord?

Mod at give et lån til grundkøbet og en statslig garanti på lånet kan kommunerne få anvisningsret på hver fjerde bolig i en almen boligbebyggelse. Denne ret bruges ofte til at placere udsatte borgere i en bolig til en overkommelig husleje og med et stærkt beboerdemokrati klar til at løfte i flok. Det var i hvert fald ideen i en nøddeskal.

Men hvordan endte det smukke ved socialt boligbyggeri som et skældsord, noget at være bange for og undgå at tale om? Og hvorfor har vi tilladt at nedrive gode sunde boliger for at komme sociale udfordringer til livs?

At bo alment er at bo socialt

Det er et komplekst spørgsmål med mange teorier og svar. Lige fra den måde, boligerne er udlagt i de store byggeboom i 60-70’erne, der ikke levede op til løftet om at skabe sociale rum mellem husene, som beboerne kunne indtage og derved dyrke fællesskabet, til en overplacering af udsatte beboere i de boligområder, hvor huslejen var lavest og selve italesættelsen af boligformen med en negativ klang, der i sig selv har forstærket problemerne.

Alt sammen har det medvirket til, at vi tænker socialt boligbyggeri som noget negativt, fattigt og problematisk.

Men jeg vil generobre betegnelsen! For min egen skyld og for de cirka en million mennesker, der bor i almene boliger, som jo alle er tænkt med sociale relationer for øje og med mennesket i centrum.

For fremtiden vil jeg kalde det at bygge almene boliger det samme, som det at lave et socialt boligbyggeri, da det jo er skabt med fællesskabet for øje. Og det er designet, så det gode naboskab kan opstå ved, at man har givet plads til det – i form af mursten, men også i form af beboerdemokrati og medindflydelse. Det at bo alment er at bo socialt. Du er i modsætning til andre lejeboliger en del af en afdeling, du kan stemme og har indflydelse på din bolig og på dit boligområde.

Herfra skal lyde en hyldest til det sociale boligbyggeri – og et håb om mange flere i fremtiden!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce