0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkitektens Forlag
PR-foto: Arkitektens Forlag

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Kristoffer Lindhardt Weiss: Nedrivning bør være det absolut sidste redskab i værktøjskassen – især i bygningsarven Gellerup

Få projekter er gennemført så arkitektonisk konsekvent som Knud Blach Petersens Gellerup, skriver Kristoffer Lindhardt Weiss, direktør for Arkitektens Forlag, som er aktuel med bogen ’Gellerup’ af syv forskere fra Arkitektskolen Aarhus.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det er godt at bo godt,« lød reklamekampagnen, der i midten af 1960’erne skulle lokke den stadigt mere velhavende middelklasse ud i den funklende nye Aarhus-bydel Gellerup. Gellerup var indbegrebet af det moderne gennembrud, komplet med svømmehal, tennisbaner, butiksarkade og grønne parker.

Det gode liv sat på formel. Det var en hyldest til montagebyggeriet skabt i den industrielle bymodel af den kompromisløse arkitekt Knud Blach Petersen.

Onde tunger vil mene, at det var et sent, svagt ekko af den mere raffinerede tyske modernisme. Det yder dog ikke Gellerup retfærdighed, for få projekter er gennemført så arkitektonisk konsekvent, som Blach Petersen og Brabrand Boligforening formåede.

Gellerup har fra første færd været et kontroversielt projekt

Men ak, folket blev ikke forført trods det ihærdige reklamefremstød. De vendte burhønsbyggeriet ryggen og søgte mod forstædernes parcelhuskvarterer. Og de kiggede sig ikke tilbage. Retten til at definere, hvad det gode liv er, faldt ikke ud til Gellerups fordel.

Rygtet vil vide, at da bydelen stod færdig, inviterede den stolte arkitekt sin kone op på en nærliggende høj for at beskue mesterværket. Hun brød ud i gråd ved synet af de hvide, monotone boligblokke spredt usentimentalt ud i det kuperede landskab. Om historien er sand eller ej, så siger den alligevel alt om de følelser, datidens arkitektur og byplanlægning vækker i os.

Gellerup har fra første færd været et kontroversielt projekt. Det var det dengang, og det er i det i dag.

Fra bogen 'Gellerup'
Foto: Fra bogen 'Gellerup'

SLA har allerede transformeret Gellerup

Den store historie om Gellerup før og nu fortæller syv af Danmarks førende byforskere i en ny bog anført af professor Tom Nielsen fra Arkitektskolem Aarhus. De har skrevet bogværket ’Gellerup’ om et af de mest arkitektonisk konsekvente og omdiskuterede byområder i Danmark. Og de dokumenterer minutiøst, hvordan opførelsen af Gellerup blev startskuddet til årtiers kulturkamp, der foreløbigt er kulmineret i en ghettolov og en aftale mellem boligforeningen og Aarhus Kommune om at rive syv blokke ned. Et radikalt indgreb i et radikalt projekt.

Gellerups modernistiske bygningsarv er således endt midt i en betændt værdidebat og kulturkamp om indvandring og opgør med parallelsamfund.

I den københavnske bydel Tingbjerg står man med samme monumentale problemer, men har valgt en anden vej

Men nedrivning bør være det absolut sidste redskab i værktøjskassen. Det greb, man anvender, når alt andet er forsøgt. Det virker hovedløst at begynde en nedrivning af velfungerende, sunde boliger i en tid med eklatant boligmangel og stejlt stigende ejendomspriser i Aarhus. Dertil kommer klimaregnskabet, der ikke går op, når man vælger nedrivning frem for transformation.

Modstanden blandt beboerne er forståeligt nok stor. Man sender folk på gaden og understreger samtidig den manglende evne til at håndtere den del af bygningsarven, der gør ondt.

Det, der gør beslutningen ekstra besynderlig, er, at der allerede er en meget vellykket transformation af Gellerup i gang. Arbejdspladser bliver flyttet til bydelen, og de talentfulde arkitekter SLA har skabt et forrygende nyt landskabsdesign, der lader frodig bynatur vinde frem, hvor der før var åbne græsplæner, så langt øjet rakte.

Tingbjerg og Holland griber det anderledes an

I den københavnske bydel Tingbjerg står man med samme monumentale problemer, men har valgt en anden vej, hvor bymæssig fortætning og kulturinstitutioner som et nyt bibliotek og beboerhus er med til at skabe en ny retning. I Holland vandt projektet Kleiburg af NL Architects en af verdens vigtigste arkitekturpriser, Mies van der Rohe-prisen, for sin vellykkede transformation af en lignende boligblok fra den modernistiske æra.

Det kan lade sig gøre at ændre retning for en hel bydel uden at gribe til en total overskrivning af historien og tilpasning til de bymodeller, vi hylder i dag. Bogen om Gellerup er ikke kun en beskrivelse af den megalomane idealisme og optimisme, der drev de modernistiske megaprojekter. Det er en beskrivelse af alle de knubs, som store arkitektoniske visioner næsten altid får i mødet med virkeligheden.

Virkeligheden er beskidt og fyldt med svære (by)politiske valg. Således også i Gellerup, der fortsætter sin besværlige historie.

’Gellerup’ af Sidse Martens Gudmand-Høyer, Karen Olesen, Tom Nielsen, Inge Vestergaard, Kari Moseng, Birgitte Geert Jensen og Rune Chr. Bach er udkommet på Arkitektens Forlag på dansk og engelsk.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

Arkitektens Forlag
PR-foto: Arkitektens Forlag
  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce