0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonathan Weimar
PR-foto: Jonathan Weimar
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Trust-direktør gør regnskabet op: Vi fik brudt konfliktmønstret og sparet advokatregningerne

Trust-partnerskabet, Københavns Kommunes strategiske partnerskab til skolerenoveringer og -byggerier, blev sat i søen for fire år siden med en portefølje på 2,3 milliarder kroner. Partnerskabsdirektør i Enemærke & Petersen Kim Thinggaard gør i dette debatindlæg regnskabet op.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skifter du kæreste hvert halve år, eller indgår du ægteskab?

Sådan betegnes af og til forskellen mellem den traditionelle måde at drive bygge- og renoveringsprojekter på og de strategiske partnerskaber, der ofte pågår i fire år ad gangen med en større projektportefølje.

Da startskuddet til Københavns Kommunes strategiske partnerskab Trust lød for fire år siden, vidste vi ikke, hvad vi havde sat i gang: et forandringsprojekt af dimensioner. Vi ville gøre op med den kultur, der ofte opstår, når man har en ny konstellation af virksomheder i hvert projekt, og hvor samarbejdet hviler på en rettighedsbaseret tilgang.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den kultur som et nulsumsspil: Jeg vinder, du taber – eller omvendt. I Trust satte vi os for at lave en model, der hedder: Jeg vinder, du vinder.

Selv om vi stadig har flere projekter foran os i Trust, kan vi nu gøre regnskabet op efter de første fire år.

Smid 30 års erfaringer og start forfra

Ser man på de hårde tal, har investeringen i de bløde værdier betalt sig hjem. I Trust er 34 skoleprojekter gennemført til tiden, og alle har overholdt budgettet. Derudover står der et rungende nul på den post i regnskabet, hvor advokatregningerne til konflikthåndtering normalt bogføres. Det er ikke, fordi vi ikke har haft diskussioner i Trust, men vi er aldrig nået til det, man vil kalde en regulær konflikt, hvor der er behov for juridisk bistand.

Vi har med andre ord brudt konfliktmønstret – et mønster, der koster byggeriet enorme summer hvert år.

De skulle smide 30 års erfaringer fra branchen og starte forfra med et helt nyt mindset

Man kan sammenligne et strategisk partnerskab med at starte ny virksomhed. Man skal bygge et team, hvor man vil hinanden. Man skal skabe en kultur, hvor medarbejderne sænker paraderne og udfordrer og udforsker tingene i fællesskab.

Det, vi ville gøre op med, ligger dybt i folk. Det handler nemlig om tryghed og tillid. De to elementer er ofte underprioriteret i bygge- og renoveringsprojekter og erstattet af paragraffer. Hvis medarbejdere oplever en høj grad af kontrol eller nulfejlskultur, er det en bremseklods for det tillidsbaserede samarbejde.

Med Trust bad vi folk om at løbe i en helt anden retning, end de var vant til. De skulle smide 30 års erfaringer fra branchen og starte forfra med et helt nyt mindset. Det har været krævende for både medarbejdere og ledelse, men i min optik har det været alle de sene aftener, lange møder og diskussioner værd. Det tillidsfulde samarbejde har nemlig styrket medarbejdernes performance, og dermed har vi som team opnået gode resultater på den såkaldte jerntrekants parametre: tid, kvalitet og økonomi.

Har indført byggeriets omsorgsdage

Kan erfaringerne fra Trust bruges, når det gælder enkeltstående bygge- og renoveringsprojekter? Ja og nej.

En del af de ting, vi har opnået, hviler på det grundlag, at teamet er fasttømret til hinanden over en årrække. Vi er in it together. Det giver mulighed for en meget åben og ærlig tilgang over for hinanden. Men menneskelige relationer bygges op over år. Arbejder man kun sammen et halvt år, er det sværere at nå at opbygge den tillid.

Jonathan Weimar
PR-foto: Jonathan Weimar

Når det er sagt, har vi i Trust implementeret en række værktøjer og initiativer, som man sagtens kan overføre til enkeltstående projekter.

Et meget håndgribeligt eksempel er det, vi kalder ’byggeriets omsorgsdage’. Det handler om, at hele Trust-teamet – lige fra arkitekt til håndværker – tager sammen ud på den skole, der skal renoveres og møder brugerne, i dette tilfælde skoleledelsen og driftspersonalet. Så bliver alle introduceret for hinanden fra start, og der dannes et fælles billede af renoveringen. Det har medført en meget konstruktiv dialog hen ad vejen, ikke mindst når der opstod problemer.

Er strategiske partnerskaber vejen frem?

Strategiske partnerskaber vinder indpas i byggeriet i disse år. I 2020 blev antallet af strategiske partnerskaber fordoblet, og de udgør nu en samlet udbudssum på over 18 milliarder kroner.

Med Trust kan vi se, at investeringen i bløde værdier giver et målbart afkast, men vi er ikke i mål endnu. Vi skal hele tiden kigge ned i motorrummet og se, hvad vi kan skrue på. Kan processerne blive bedre? Kan vi måle mere præcist på succeskriterier? Kan vi fjerne ikke-værdiskabende aktiviteter?

Det kræver en vedvarende indsats at udvikle og finetune de strategiske partnerskaber baseret på de erfaringer, der allerede nu er gjort, så de fortsat udgør et stærkt alternativ til den traditionelle udbudsform i byggeriet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce