0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Hanne Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Hanne Schmidt: Arkitektskolen har behandlet byplanlægning stedmoderligt siden 80'erne – derfor har vi brug for udflytningen

Eftersom jeg ikke i dagens samfund kan se mange positive aftryk af byplanlæggere udklækket fra arkitektskolen, tyder det på behov for radikal nytænkning, skriver arkitekt og byplanlægger Hanne Schmidt om arkitektskoleflytningen til Kalundborg i dette svar til arkitekt Claus Bjarrum.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Med dårlig planlægning risikerer vi fejlagtige beslutninger,« skriver Claus Bjarrum i sit debatindlæg om udflytning af en del af Det Kongelige Akademi til Kalundborg.

Som uddannet byplanlægger fra 1976 har jeg meget svært ved at følge Bjarrums modstand mod at flytte byplanlægningen væk fra Holmen. For efter man nedlagde den gamle byplanafdeling i slut-80’erne, har jeg indtryk af, at byplanlægning ikke har haft nogen som helst fremtrædende rolle på skolen.

Tværtimod er der sket en individualisering af de enkelte studerende, der blot drømmer om at lave storslået, spektakulær arkitektur fremfor at tænke huse, by og mennesker i ind i helheder. Det må da være en af årsagerne til det fravær af byplankandidater til at håndtere komplekse samfundsmæssige problemer, som Bjarrum skriver om.

Planloven udhules, og arkitekterne giver slip

Det er åbenbart gået henover hovedet på Bjarrum, at planloven i samme periode er blevet udhulet den ene gang efter den anden, hvilket har bidraget til, at den fysiske planlægning og nødvendige regulering af udviklingen i Danmark er blevet svækket, især hvad angår fravær af en fornuftig regional og landsdækkende lokaliseringspolitik, hvilket kan være en af årsagerne til, at gode planlæggere ikke kan få et ben på bordet.

Om miseren alene skyldes politiske vedtagelser, eller om der ikke er blevet uddannet planlæggere med evne eller vilje til at tage udfordringerne op, kan måske diskuteres, men jeg hælder til, at det sidste også gælder.

Ikke mindst betjener kommunens egne arkitekter gerne de spekulative bygherrers behov

Som planlægger og borger i København har jeg taget mig til hovedet over kommuneplanlægningen i de sidste 20 år, herunder vedvarende anvendelsesændringer med negativt effekt for de forskellige bydele, hvad angår boligbyggeri, offentlige og rekreative tilbud. Vi har været vidne til en mere og mere kaotisk trafik og pendling fra hele Sjælland og dyrt tættere og tættere byggeri, hvor spekulanter ukritisk bistås af dimitterede arkitekter. Ikke mindst betjener kommunens egne arkitekter gerne de spekulative bygherrers behov for dispensationer til yderligere tætheder.

Det må da også skyldes, at kritisk refleksion over den politiske udvikling og byggeriet i den virkelige verden ikke fylder alverden på Det Kongelige Akademi, og hvad de har lært om trafik- og helhedsplanlægning, synes ret begrænset. Med andre ord: Kandidaterne er dårligt rustet til at tage kampen op mod de kapitalinteresser, der bestemmer i sidste instans.

Planlægning er degeneret til gågader

At sige, at vi risikerer dårlig planlægning ved fejlagtige beslutninger som følge af en udflytning, er absurd. Det er jo ikke noget, vi risikerer, for det har stået på længe, og at mene, at planlæggeruddannelsen og den almindelige arkitektuddannelse for byggeri og design er en og samme sag, er en for begrænset forståelse af, hvad planlægning handler om. Men det er den holdning, som bidrog til nedlæggelse af byplanafdelingen som et selvstændigt institut.

At sige, at vi risikerer dårlig planlægning ved fejlagtige beslutninger som følge af en udflytning, er absurd

Desuden har unge lige siden følt, at der er mere prestige i smart arkitektur og design. Planlægning i dag forekommer degenereret til kun at omhandle gågader og bebyggelsesplaner, gerne uden hensyn til grønne områder og helt uden skelen til et socialt eller funktionelt indhold, der afspejler samfundets mangfoldighed. Der sikres heller ikke en jævn lokalisering af forskellige typer arbejdspladser, som netop i et helhedsperspektiv kunne imødegå den omfattende trafikudvikling, hvor nutidens løsning blot er bredere og flere motorveje.

Bauhaus i Kalundborg

Jeg brugte fem ud af syv års studietid alene med by- og regionsplanlægning med omfattende studier af eksisterende byers økonomiske, sociale og funktionelle forhold. Fysisk planlægning for land og by er et komplekst og omfattende felt, som kræver indgående studier af politiske, sociale, kulturelle, funktionelle og fysiske strukturer, og det er en tidskrævende og nødvendig specialisering.

Eftersom jeg ikke i dagens samfund kan se mange positive aftryk af byplanlæggere udklækket fra arkitektskolen, tyder det på behov for radikal nytænkning. Et nyt progressivt tværfagligt konstruktivistisk Bauhaus-agtigt miljø med arkitekter, antropologer, geografer, biologer, sociologer, psykologer med flere placeret andet steds på det danske landkort end på Holmen, er da en fremragende idé.

Og Kalundborg er en af flere muligheder.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce