0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SLA
PR-foto: SLA
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Stig L. Andersson: Bynatur er ikke natur. Bynatur er noget, vi mennesker designer for at løse de urbane problemer, vi selv har skabt

Bynatur handler om at rette op på 1.000 års urbane vildfarelser, der har adskilt det byggede og det groede, skriver landskabsarkitekt og professor Stig L. Andersson i dette debatindlæg, hvor han roser regeringens udspil om at stille krav om mere og bedre bynatur.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

26. maj udgav regeringen udspillet ’Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling’ med det erklærede mål, »at byer i hele landet bliver endnu grønnere og endnu bedre at leve i«.

Herfra vil jeg gerne kippe med hatten: 'Tættere på’ er et godt udspil. Særligt ambitionerne om at give plads til bynatur i byerne, og at kommunerne kan kræve en vis procentdel bynatur i lokalplaner – og stille kvalitetskrav til den – er en god start.

Men vi mangler stadig en grundlæggende forståelse for, hvad natur i byen er for en størrelse – og nogle helt præcise definitioner af, hvad bynatur og naturkvalitet overhovedet er for noget. Uden dem risikerer udspillet at gøre mere skade end gavn.

Bynatur er ikke natur

Bynatur er – modsat hvad mange synes at tro – ikke alt grønt i byen. Opstammede gadetræer, trimmede græsplæner og ukrudt, der skyder frem mellem brosten, er ikke bynatur, men tværtimod tæmmet grønt underlagt det byggedes orden – eller blot dårligt anlægsarbejde.

Bynatur er – modsat hvad mange synes at tro – ikke alt grønt i byen

Bynatur er noget, vi mennesker designer for at løse de urbane problemer, vi selv har skabt. Den lærer af naturens processer og fænomener. Den skaber habitater for planter og dyr. Og den benytter naturens økosystemtjenester til at gøre vores byer mere bæredygtige og vores liv i dem bedre.

Men den er ikke natur. Bynatur er resultatet af en bevidst designhandling, og dens succes måles på, om den gør vores byer mere levevenlige. Både så alle vi arter i den kan overleve. Men også så vi har noget at leve for.

Kvalitet er ikke udseende

Og så er vi kommet til den anden nødvendige definition. Nemlig, hvad er kvalitet, når vi taler om bynatur?

Kvalitetskrav til bynatur handler naturligvis ikke om, at kommunerne skal stille krav til, hvordan bynaturen skal se ud. Brugt sådan vil kvalitetskravet i bedste fald være nyttesløst og blot fungere som grøn makeup (og være helt afhængig af embedsmænds og borgmestres privatæstetiske forestillinger). Og i værste fald ligefrem modarbejde alle de godgørende effekter, bynaturen kan tilføje vore byer.

I SLA definerer vi højkvalitets bynatur ud fra, at den skal performe inden for fire naturværdier: biologisk, socialt, rationel og æstetisk.

Tilsammen er de lige vigtige og sikrer en holistisk og bredt performende ny natur.

Biologisk værdi

Biologisk naturværdi handler om at sikre plads i vores byer og samfund til alt liv – fra planter, dyr og mennesker til vand, skyer, bakterier og gopler.

Dette gør vi, fordi en høj biodiversitet gør vores liv rigere, vores byer resiliente, og vores samfund sundere. Og fordi det at bevare og styrke klodens biodiversitet både æstetisk og etisk er det rigtige at gøre.

En bynatur, der sikrer biologisk mangfoldighed, er derfor bydende nødvendig.

Social værdi

Social naturværdi er alt det gode, vi ved, bynaturen gør for os mennesker.

Bynaturens sociale og menneskelige potentialer i form af sundhed, glæde, mindre stress og mindre kriminalitet er dokumenteret og har tilmed den fordel, at de virker på alle uanset social, kulturel eller kønsmæssig baggrund.

Bynatur er resultatet af en bevidst designhandling, og dens succes måles på, om den gør vores byer mere levevenlige

Den bynatur, vi designer, skal derfor anspore til bedre og mere sociale menneskelige forhold for alle i vores samfund – både på individuelt plan og på samfundsplan.

Rationel nytteværdi

Rationel nytteværdi handler om alle de økosystemtjenester, en veldesignet bynatur bidrager med til at gøre vores byer og samfund bæredygtige. Det handler om alt fra regnvandshåndtering og stormflodssikring til rensning af luftforurening, temperatursænkning og mikroklimaoptimering.

Når vi designer bynatur, handler det derfor ikke om, hvorvidt byerne bliver ’smukkere’ at se på eller bo i. Nej, det handler om at rette op på 1.000 års urbane vildfarelser, der har adskilt det byggede og det groede. Og at skabe en sameksistens og en ligeværdighed mellem disse to – og dermed gøre vores byer levedygtige for de næste 1.000 år.

Æstetisk værdi

Bynaturens æstetiske naturkvalitet handler om at tage den kendsgerning alvorligt, at vi som mennesker er del af naturen – ja, at vi er natur.

Bynatur minder os netop om dette ved at give os dybe, sanselige, fysiske og psykologiske oplevelser: Det er, når vi hører fuglene synge, mærker træernes forrådnelse, dufter den friske luft efter styrtregn, mærker stormen, pludselig ser stjernerne på himlen og fysisk fornemmer altings forgængelighed, at vi har størst mulighed for at føle os ét med naturen.

Når vi designer bynatur, handler det derfor ikke om, hvorvidt byerne bliver ’smukkere’ at se på eller bo i

Æstetisk bynatur giver således livet mening for den enkelte, samtidig med at den minder os om vores egen plads på kloden – og vores kollektive ansvar for den.

Endelig ved vi, at æstetiske sansninger, der bliver til etiske erkendelser, også langt oftere fører til aktiv handling. Med en let polemisk omskrivning af kaosteorien kan man sige, at en solsorts sang på Sankt Kjelds Plads i København har større potentiale for at afværge havvandsstigningerne i New York og skovbrandene i Australien end nok så mange tekniske rapporter og politiske skåltaler.

Bynatur er ikke let at designe

Som man nok fornemmer, er bynatur ikke let at designe – eller noget der kommer dumpende, hvis man blot lader være med at slå en græsplæne. Bynatur af høj kvalitet kræver stor viden om biologiske, antropologiske, sociale, økonomiske og psykologiske forhold. Og det kræver designekspertise og, ja, stor kunstnerisk formåen at kondensere denne viden til værdifunderet forslagsstillelse.

Det gode er, at vi allerede besidder langt det meste af den viden, der skal til for at realisere alle de ønsker og potentialer, der udstikkes i ’Tættere på’. Vi skal bare forstå at bruge den viden – og bruge den med omtanke.

Lad os nu skabe en fælles forståelse af, hvad denne nye måde at tænke by og bynatur indebærer. Og lad os så komme i gang!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce