0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kirstine Autzen
Foto: Kirstine Autzen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Mette Lis Andersen og Jes Møller svarer: Kommunernes dømmekraft er afgørende for at skabe bedre byskik

De kommunale kompetencer, dømmekraften og modet hos den enkelte byudvikler, byleder og kommunalbestyrelse bliver afgørende for at skabe bedre byskik, skriver Mette Lis Andersen og Jes Møller i dette debatsvar.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Byrummonitor præsenterede i et interview 6. maj vores bog ’Bedre byskik’. Siden da har seks centrale – og vidt forskellige – aktører i byudviklingen kommenteret på bogen og i særlig grad på de 10 dogmer, som vi introducerer i bogen.

Allerførst tak for indlæggene og tak til Byrummonitor for med den prioritering at være med til at stimulere debatten om en bedre byskik og dermed så̊ et frø til en ny bevægelse, der forhåbentlig vil vokse i den kommende tid.

De seks debatindlæg (fra Daniel Brøchner Christensen, Michael H. Nielsen, Tom Heron, Torben Nielsen, Jesper Pagh og Susanne Renée Grunkin) kredser i større eller mindre grad om selve ideen med at formulere dogmer for en ny praksis i byudviklingen.

Det bliver derfor de kommunale kompetencer, dømmekraften og modet hos den enkelte byudvikler, byleder og kommunalbestyrelse, som bliver afgørende

En af forfatterne drager parallellen til ’Dogme 95’ for danske film, kreeret af Lars von Trier og co. for 25 år siden – og minder om, hvordan dogmerne satte en helt ny dagsorden for filmbranchen. En anden finder dogmerne selvindlysende (for ikke at sige banale). En tredje peger på, at selv nok så̊ mange dogmer ikke kan fjerne kompleksiteten og dilemmaerne i byudviklingens afvejninger og prioriteringer.

En synes, at dogmerne er rigeligt teknokratiske i forhold til ideen om en folkelig bevægelse, to andre peger på vigtige koblinger til FN’s 17 verdensmål, og en fremfører at vi ved at bruge naturen i byen som drivkraft for forandringer vil kunne komme centrale udfordringer i møde, ligesom vi kan løfte på endnu flere parametre, hver gang vi investerer.

Sidst, men ikke mindst, glæder flere af debattørerne sig over, at dogmerne anslår en ny tone af åbenhed, dialog og samarbejde i forhold til byudviklingens sædvanlige konfliktprægede diskurs.

Kommunerne afgør det

Et stykke ad vejen kan vi følge alle synspunkterne, men vi vil samtidig gerne understrege, at dogmerne på ingen måde er tænkt som en facitliste for god byudvikling. De skal snarere opfattes som pejlemærker, der kan bruges som input og inspiration til politiske og faglige processer og debatter om konkrete byudviklingsprojekter. Her vil stedet, tiden og de øvrige omstændigheder (ikke mindst de politiske prioriteringer) naturligt afgøre, hvordan en konkret vision formuleres, og hvordan opgaven gribes bedst an.

Det bliver derfor de kommunale kompetencer, dømmekraften og modet hos den enkelte byudvikler, byleder og kommunalbestyrelse, som bliver afgørende. Én af de helt centrale kompetencer er evnen til at igangsætte og fastholde en positiv dialog med byens borgere og aktører. En anden forudsætning er at vælge de rigtige rådgivere og bygherrer (selv om sidstnævnte i kraft af udbudsregler med videre kun kan blive et indirekte valg).

Vi peger på muligheden for at styre byggeriets kvaliteter langt bedre, end det typisk sker i dag

Vi peger i bogens 15 kapitler på en række eksempler på vellykket (og mindre vellykket) byudvikling, og vi giver nogle konkrete anbefalinger til, hvordan aktørerne alle kan arbejde for en mere demokratisk, bæredygtig og fællesskabsorienteret byudvikling. Nogle af anbefalingerne er lige til at gå til, mens andre kræver ny lovgivning eller nye styringsredskaber. Vi er rundt om så̊ forskellige emner som klima, bynatur, trafik, ulighed, boligformer, grundsalg og ’blandet by’.

Det kommercielle pres påvirker politikerne

Et af de centrale dilemmaer i byudviklingen handler om, hvordan det kommercielle pres fra investorerne påvirker de politiske processer – og dermed byudviklingens resultater. Vi tager i bogen grundigt fat på dette dilemma og anbefaler en mere systematisk proces og tilgang hos kommunerne, og vi peger på muligheden for at styre byggeriets kvaliteter langt bedre, end det typisk sker i dag, selv når kommunen er grundejer.

Samtidig tror og håber vi fortsat på, at planlovens muligheder gradvis vil blive udstrakt til, at kommunerne kan styre flere kvalitative aspekter i bybilledet end dem vi, i dag kender til, ikke mindst boligernes ejerforhold.

Vi kan kun anbefale både debattørerne og andre med interesse for byudviklingens fremtid ikke at stoppe ved de 10 dogmer, men at læse videre og selv vurdere vores bud på, hvordan de 10 dogmer kan foldes ud i praksis.

Vi glæder os til at se debatten om en bedre byskik vokse – og gerne som et aktuelt spejlbillede af den succesfulde bevægelse for bedre byggeskik, der så̊ dagens lys for mere end 100 år siden.

24. august sætter Politiken Live fokus på bedre byskik i en faglig konference. Vi ser frem til også her at deltage i debatten og opfordrer interesserede til at være med.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce