0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Historiske Huse
PR-foto: Historiske Huse

Johan Westh Hage, projektleder i Historiske Huse og Bygningskultur Danmark.

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Historiske Huse: Klimakampen glemmer og ødelægger kulturarven

Når energikonsulenter renoverer huse, skal de udelade forslag, der strider mod bevaringsværdierne. Alligevel udskiftes rask væk oprindelige vinduer, placeres solpaneler på tagfladen og udvendig isolering på huse med høje bevaringsværdier, skriver Johan Westh Hage, udviklingschef i Historiske Huse i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er tryk på, når det gælder om at få energirenoveret hos de danske husejere. Bygningspulje, håndværkerfradrag, energimærkning og skærpet bygningsreglement.

Men vi glemmer at få de historiske huse med på en måde, der sikrer at de energiforbedres og samtidig beholder de bevaringskvaliteter, der er afgørende for, at vi ikke ender som et grimt og historieløst land.

Solpaneler på bevaringsværdige huse

Energimærkningen er efterhånden allestedsnærværende og for eksempel et krav, hvis man vil søge om støtte fra statens bygningspulje. Men meget få energikonsulenter følger Energistyrelsens retningslinjer, når de udarbejder mærkningen. I vejledningen står der om forslag til energibesparelser, at de »skal respektere begrænsningerne for bevaringsværdige bygninger og må ikke være uforenelige med bevaringsværdierne«.

Meget få energikonsulenter følger Energistyrelsens retningslinje

Energikonsulenten skal således udelade forslag, der strider mod opretholdelse af bevaringsværdierne. Alligevel foreslås rask væk udskiftning af oprindelige vinduer, solpaneler på tagfladen og udvendig isolering på huse med høje bevaringsværdier.

Bornholm renoverer vinduer i stedet for at udskifte

Når det gælder håndværkerfradraget, kan man få støtte til at udskifte sine vinduer eller til at male dem. Og selv om det er rigtig godt, at man for eksempel kan få fradrag for at sætte forsatsruder op, er der desværre ikke nogen fradragsmuligheder, når det gælder reparation af gamle vinduer. Netop reparation af historiske vinduer af god kvalitet er ellers mere bæredygtigt end udskiftning og udsmidning – for ikke at tale om hensynet til skønhed og historie.

I for eksempel Bornholms Regionskommune kan man godt finde ud af at bruge byfornyelsesmidlerne til at støtte, at vinduer bliver renoveret frem for udskiftet i områder med historiske huse. Hvorfor ikke gøre det samme på landsplan?

Bygningspuljen glemmer de fredede bygninger

Statens bygningspulje til energirenovering er ved at kvæles i sin egen succes, og søgningen er så stor, at systemerne ikke kan følge med. Men også her er den historiske bygningsmasse tilsyneladende glemt.

Som reglerne er i dag, kan de fredede bygninger ikke få et energimærke. Det betyder, at ejerne ikke kan søge om andet end hjælp til udskiftning til varmepumpe, fordi støtte til alt andet arbejde kræver netop et energimærke.

Som reglerne er i dag, kan de fredede bygninger ikke få et energimærke

Hvis man ejer et bevaringsværdigt hus, kan man ikke søge støtte til isoleringsløsninger, der respekterer bevaringsværdierne. Hverken indvendig isolering eller hulmursisolering er støtteberettiget. Indvendig isolering kræver selvfølgelig noget omtanke for at undgå fugt og skimmel, men der er flere løsninger på markedet og mange gode erfaringer, særligt fra vores nabolande, hvor 300 millimeter mineraluld ikke anskues som løsningen på ethvert problem.

Ejerne af de historiske huse vil gerne være med

I Historiske Huse er det vores klare indtryk, at ejerne af både bevaringsværdige og fredede huse vil være med i den grønne omstilling. Både af idealistiske og mere egennyttige grunde. Men både lovgivning og støtteordninger, skal samtidig være udformet sådan, at der passes på husenes arkitektur og historie. Ellers undergraver vi den indsats, som både ejere og myndigheder lægger i at passe på husene.

Vi foreslår derfor fire helt konkrete tiltag:

  1. Medtænk bevaringsværdierne i håndværkerfradraget og støt for eksempel reparation af vinduer.
  2. Giv de fredede bygninger mulighed for at søge Bygningspuljen, også selv om de ikke kan få et energimærke.
  3. Giv støtte til isoleringsformer, der ikke pakker huset ind i mineraluld og pladebeklædning.
  4. Skærp uddannelsen og certificeringen af energikonsulenterne, så energimærkningen også i praksis samtænker energirenovering og bevaringshensyn.

De historiske huse er på flere parametre et skoleeksempel på bæredygtighed. Det er blandt andet fra disse huse, at vi skal lære at bygge smukkere, mere langtidsholdbart og med sundere materialer, der kan vedligeholdes år efter år i stedet for at blive udskiftet og kasseret.

Men fra politisk hold skal man huske at indtænke husene i både energilovgivning og bygningsreglement, hvis de skal bevares og sikres for fremtiden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce