0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Eva Ørum
PR-foto: Eva Ørum
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Jesper Pagh: Amager Fælled er et lysende eksempel på, hvorfor politikerne ikke kaster sig ud i langsigtet byplanlægning

Vi skal »byudvikle med klare politiske visioner for byernes fremtid«, hedder det i det første af Mette Lis Andersen og Jes Møllers 10 dogmer for Bedre Byskik. Desværre står det bare ikke altid klart, hvad politikernes visioner er, ligesom de let forvitrer, når borgerne vil noget andet, skriver arkitekt Jesper Pagh i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For de fleste, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med de faktiske forhold i byudviklingsindustrien, kan Mette Lis Andersen og Jes Møllers 10 dogmer til en ny bevægelse for Bedre Byskik, som de kalder det, måske opfattes som stating the obvious. Det er let at skimme den ene side med fremhævede pointer som aktivt medborgerskab, blandede byer og høj bykvalitet, trække på skuldrene og tænke ’fortæl mig noget, jeg ikke ved’.

Dogmerne er resultatet af de to forfatteres mange års samlede erfaringer i centrale og ledende roller i dansk planlægning, de er umiddelbart genkendelige og (ligesom bogen i øvrigt) velformulerede og lige til at forstå. Og det kan måske godt forlede en til at tænke, at der ikke er så meget at komme efter.

Når nu borgerne vil noget andet end visionen, hvad gør man så?

Men modsætningerne og forskellen mellem intentioner, viden og handling står klart fra de første linjer af dogmerne, der er formuleret som en slags troskabsed, man kan forestille sig, at man aflægger, når man melder ud, at man har tænkt sig at beskæftige sig med byudvikling. Med det emnemæssige omfang, som dogmerne og bogen i det hele taget har, vil troskabseden næsten gælde, lige meget hvad man beskæftiger sig med, for som det gøres tydeligt gældende i forordet, så er det byudvikling, der er bogens fokus, og det handler om andet og mere end byplanlægning.

Det er måske en diskussion om hønen og ægget, men det kunne også være en del af den diskussion om, hvorvidt man nærmer sig rummet gennem det sociale eller omvendt, som John Pløger inviterede til her på siderne 11. maj.

Hvad er politikernes visioner for byudviklingen?

Hvorom alting er, så melder relevansen af dogmerne sig fra dogme nummer 1, hvor vi bliver bedt om at bekende os til at »byudvikle med klare politiske visioner for byernes fremtid. Visionerne følges til dørs med vilje og evne til at holde fast, også når det bliver svært«. Her står de seneste fem års skiftende planer om at bygge eller ikke bygge på Amager Fælled og Stejlepladsen som et lysende eksempel på, at det måske nogle gange ikke er det mest oplagte at holde fast i 25 år gamle planer (hvis man gerne vil beholde det politiske flertal i hvert fald).

Når det er lettere sagt end gjort, skyldes det måske, at det ikke for alle er helt tydeligt, hvad det er for klare politiske visioner, der er for byudviklingen, men også, at der i praksis ofte er et modsætningsforhold mellem at holde fast, også når det bliver svært, og dogme nummer 2’s ønske om, at »aktivt medborgerskab opbygges gennem deltagelse, debat og kultur i byudviklingen«. For når nu borgerne vil noget andet end visionen, hvad gør man så? Så er man allerede for sent ude. Som det hedder i dogme nummer 2, er »byudvikling med til at realisere FN’s 17 verdensmål. Lokalt sættes fokus på klima og natur, og der skabes nye fællesskaber og mere demokratisk indflydelse for byens borgere«.

Byudvikling og -planlægning er ét stort dilemmaspil

Og sådan er det hele vejen igennem. Byudvikling og -planlægning er ét stort dilemmaspil med mange, ofte modsatrettede interesser, som man dels må gøre sit bedste for at undgå fører til åben konflikt, dels nok ikke skal tro man kan løse, men altid kun mediere og facilitere.

Byen er en proces, ikke et produkt, og de 10 dogmer hænger uløseligt sammen som en god og sund påmindelse om, at det handler om den store sammenhæng, alle dens enkeltdele og alle de aktører og interesser, der er i spil på én og samme tid, og at det meget oftere er et spørgsmål om at skabe rum til både-og frem for enten-eller.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere