0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
We Do Democracy
PR-foto: We Do Democracy
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Johan Galster: Byen kalder på en stadsdemokrat

Det nytter ikke at udvikle stort nyt hardware til byen, hvis vores fælles software er forældet og har tabt sine brugere, skriver Johan Galster i dette debatindlæg om det demokratiske underskud, som byen og dens borgere lider under. Svaret er blandt andet en stadsdemokrat og en demokratimærkningsordning inspireret af DGNB.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Demokrati er – ligesom vores byer – noget, vi mennesker har designet. Det giver os en særlig forpligtelse til løbende at tilpasse og re-designe vores byer og demokrati, i takt med at nye behov, krav og livsformer opstår.

For længe har vi dog forsømt at opdatere de demokratiske deltagelsesmetoder. Det nytter ikke at udvikle stort og nyt hardware til byen, hvis vores fælles software er forældet og har tabt sine brugere.

Denne konflikt ser vi i byer herhjemme og verden over. Byens udviklere, borgere og politikere slår sig på de forældede inddragelsesformater, og der er akut behov for nye svar på, hvordan flere kan indgå meningsfuldt i byens udvikling.

Når byens borgere blive hægtet af, ser vi stadig flere protester og lede mod byudvikling

Når byens borgere bliver hægtet af, ser vi stadig flere protester og lede mod byudvikling.

Samtidig forsøger byens udviklere at forvalte deres ansvar ved at inddrage de lokale, organiserede aktører og gennemføre borgermøder og høringsprocesser. Sjældent møder de ros. Borgere ømmer sig, politikerne forsvarer sig, og demokratinørder som mig står klar med urimeligt høje forventninger til byudviklernes niveau af inddragelse.

Byen oplever repræsentativt underskud

Det sidste overlever byen nu nok, men når afstanden mellem borgere, system og byens udviklere vokser sig stadigt større, og færre bliver inddraget meningsfuldt, så står vi med et alvorligt problem.

En dyb mistillidskløft vil lamme os i årene fremover og bremse velstand, udvikling og klimasikring af vores byer. Den ubekvemme sandhed er, at de eksisterende inddragelsesformater og den formelle organisering af byens aktører i form af byråd, lokaludvalg og interesseorganisationer desværre ikke fixer problemet – og ikke har gjort det i mange år.

Byerne oplever samme repræsentative underskud som de politiske partiers medlemsorganisationer, hvor under 3 procent af danskerne i dag er aktive. Vores nuværende inddragelsesformater tilgodeser højlydte naboer, Tordenskjolds soldater og engagerede grå hjelme en tirsdag aften på biblioteket.

Der er brug for radikale nye tiltag, hvis byens demokratiske udvikling skal revitaliseres. Vi kan med fordel kigge mod andre storbyer og hente vigtig læring fra en klassificering af den bæredygtige omstilling.

Her kommer tre bud:

1. Opsæt klare demokratimål for byens udvikling

Byudvikleren skal i fremtiden opsætte klare målepunkter og indføre mærkningsordninger for de demokratiske effekter, der er lige så seriøse, forpligtende og transparente som bæredygtighedsmærket DGNB – vi kunne kalde dem Democratic Impact Goals.

Fremtidens byudvikler skal svare på, hvilke mål man vil indfri og knytte målene til en mærkningsordning, der viser graden af repræsentativ inddragelse, mandat, uafhængighed, og hvem der forpligter sig til at modtage og handle på borgernes input.

Det skal være tydelige pejlemærker, som alle kan forstå, acceptere og navigere efter, både før, under og efter byggeriet.

En fælles standard for demokratisk byudvikling skal gøre op med tidligere tiders tilfældige interessenthåndtering og spredte fægtning inden for disciplinen borgerinddragelse. Og der skal gøres op med tendensen til at lade byudviklingen selv definere den laveste fællesnævner.

Tænk på, hvordan byudviklere for bare få år siden famlede med hjemmestrikkede bæredygtighedstiltag, en gratis omgang greenwashing og tvivlsomme bæredygtighedssnormer, indtil vi fik en fælles DGNB-standard.

2. Giv byen en stadsdemokrat

Vi kender stadsarkitekten, der rådgiver byens beslutningstagere i det arkitektfaglige landskab og står op for arkitektoniske kvalitet i byens mange projekter.

Byens nye stadsdemokrat skal hjælpe politikere og forvaltning med at sikre, at byens mange interessenter, organiserede og ikke-organiserede stemmer bliver hørt og inddraget rettidigt i udviklingsprocessen ud fra en række repræsentative kriterier og mål.

Vores nuværende inddragelsesformater tilgodeser højlydte naboer, Tordenskjolds soldater og engagerede grå hjelme en tirsdag aften på biblioteket

Stadsdemokraten skal sikre en ambitiøs demokratipolitik og stå op for høj kvalitet i byens inddragelsesprocesser. Byens stadsdemokrat ser enhver fysisk omdannelse som en unik anledning til at styrke byens demokratiske samtale og vil altid stå frem som borgernes demokratiske ombudsmand, når et byudviklingsprojekt synes at være for lukket, ikke-repræsentativt eller have for svagt et mandat.

I Amsterdam har man gjort op med byens demokratiske underskud ved at indføre en borgmester for demokrati og nationalt udpeget en minister med ansvar for demokrati.

Vi kan introducere verdens første stadsdemokrat – og ja, også gerne en borgmester for demokrati!

3. Gentænk byens ejerskabsmodeller

Styrkelsen af vores demokrati og graden af medindflydelse i hverdagen bor også i medejerskabet til løsningerne. Ikke alene i beslutningsprocessen, men også i ejerskabskonstruktionerne. Fra den lille skala, hvor flere borgere skal kunne gå sammen om at udvikle mindre byggegrunde i kooperationer og byggefællesskaber.

Det kræver et opgør med en byudvikling i store udstykninger, der primært tilgodeser de store udviklingsselskaber og pensionskasserne. Vi skal udvikle byen i mindre byggefelter, hvor familier kan gå sammen om fælles låntagning.

Der skal sikres en demokratisk kontrol og kollektiv granskning af de store, fælles udviklingsprojekter, når vi beder vores folkevalgte om både at være gode købmænd på vegne af kommunekassen og samtidig styrke borgeres adgang til at indgå i de store beslutninger, hvor bæredygtighed, demokrati og en blandet by skal vægte på linje med økonomi.

I Toronto tog man for 10 år siden konsekvensen af byens demokratiske underskud. I dag bliver store fælles by- og infrastrukturelle beslutninger taget på baggrund af en citizens’ assembly (borgersamling), der sikrer, at byens borgere indgår tydeligt i beslutningsgrundlaget i form af hverdagseksperternes granskning på linje med faglige ekspertvurderinger.

Fredag 21. maj er Byrummonitors Marie Kraul moderator, når Enhedslistens overborgmesterkandidat i København Line Barfod debatterer demokratisk byudvikling med stadsarkitekt Camilla van Deurs, Mette Qvist (Green Building Council Denmark) og Johan Galster (We Do Democracy). Det foregår i Demokrati Garage, Rentemestervej 57, København klokken 9-10.30 med morgenmad fra klokken 8.30 og er gratis og kræver ikke tilmelding.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce