0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cornea
PR-foto: Cornea
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Arkitekturen har tabt terræn i sin påvirkning af byudviklingen

Uden at henfalde til romantiske forestillinger om fordum tids storhed må vi konstatere, at arkitekturen har tabt terræn i forhold til muligheden for at påvirke byudvikling, skriver arkitekt Serban Cornea i dette debatindlæg. Vi skal ikke vende ryggen til markedskræfter, men forskyde dem i en mere demokratisk retning.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

By & Havns nyligt annoncerede åbne konkurrence om facader og tag til et nyt p-hus i Ørestad Syd er blot det seneste eksempel på en udvikling, hvor tendensen i højere grad er, at arkitektur henvises til blot at beskæftige sig med byens overflader, som belægninger og facader, fremfor indholdet bag.

Fra byudviklingsprojekter som kanalbyen Sluseholmen i Sydhavnen, opført mellem 2005-2008 med facader der mimer forskelle, som ikke findes bagved, og op til de seneste års arkitektkonkurrencer om boligområder, er tendensen klar:

Udformningen bestemmes af developere og entreprenører, der leverer færdigtegnede planløsninger og bygningsdetaljer optimeret med henblik på mængderabatter og øget indtjening. Større og større dele af et projekt bestemmes af andre instanser end arkitekterne. Og med andre interesser for øjnene end byens bedst tænkelige udvikling.

Arkitekter belønnes ikke med byggeopgaver

Arkitekternes indflydelse er tilsvarende skrumpet ind fra at skabe sammenhænge mellem facader og grundplan og mellem bygning og by til at levere isolerede bygninger som produkter realiseret med komponenter fra varekataloger og med facader, hvor kravet er, at de skal bidrage positivt til en politisk korrekt fortælling om den gode by.

Belønningen for at vinde By & Havns p-hus-konkurrence er ikke engang en rigtig byggeopgave. Som det fremgår af konkurrencen, skal vinderen »kvalificere og bearbejde forslaget frem til minimum udbudsniveau« og forventes herefter »at bistå By & Havn med projekteringstilsyn«.

At adskille en bygnings indre fra dens ydre er en praksis, hvis formål er at skabe maksimal indtjening

At adskille en bygnings indre fra dens ydre er en praksis, hvis formål er at skabe maksimal indtjening ved at bestemme spillereglerne for alt det, der kan styres på forhånd med netop maksimeringen af profit og minimering af indsats for øje.

»P-husets geometri, konstruktion og principielle indretning fastlægges af By & Havn og indgår ikke i opgaven,« står der i annoncen, hvilket kan oversættes til, at regneprogrammet der skal styre p-husets realisering, på forhånd er afstemt med indtjeningsforventningerne og bygningens arkitektur, og uden mulighed for nytænkende indspark.

Konkurrencens formål kan derfor siges at være at finde en måde, hvorpå profit kan legitimeres gennem en æstetisk behandling af bygningens ydre med det dobbelte formål at indskrive projektet som billede i tidens narrativ om den gode by, som samtidig bidrager til bygherrens image som kompetent og ansvarsfuld over for byens demokratiske udvikling. Sidstnævnte er afgørende for at bekræfte og styrke den udøvende magt, og forskønnelsen bidrager dertil på samme måde, som portrætmaleriet leverer en smigrende gengivelse, som stadfæster bestillerens position.

Altaner og hvidevarer fremfor rumlige kvaliteter

Nu er der ikke noget i vejen med grønne tage og byliv, og det er glædeligt, at en øget bevidsthed om den nødvendige bæredygtige udvikling omsider har fundet vejen ind på beslutningstagerens dagsorden. Problemet består i den bevidste indskrænkning af arkitekturens rolle gennem adskillelsen af bygningens indhold og dens udseende, hvor overskriften ’åben konkurrence’ dækker over en markant reducering af en profession, hvis kernekompetence er netop det at sammenstykke bestanddele til nye sammenhænge. Paradoksalt nok i en tid med krav om bæredygtighed, hvis grundlæggende forudsætning er sammentænkning fremfor adskillelse.

Overskriften ’åben konkurrence’ dækker over en markant reducering af en profession

Uden at henfalde til romantiske forestillinger om fordums tids storhed må vi konstatere, at arkitekturen har tabt terræn i stigende grad, hvad angår mulighederne for at påvirke byudviklingen i en positiv retning. Det bevidnes af den nyopførte bygningsmasse med påfaldende identiske planløsninger og lave loftshøjder for at maksimere antallet af etager – og derved salgbare kvadratmeter, som markedsføres med henvisning til ikke-arkitekturrelaterede parametre som lokation, arealer, hvidevarer og antal påklistrede altaner fremfor rumlige kvaliteter, som er en mangelvare.

Det resulterer i en ensartet bygningsmasse, hvis forskelle i facadernes murstensfarver ikke formår at skjule den bagvedliggende styrende regnearkslogik som eneste drivkraft for udviklingen.

Tre forslag til demokratisk forskydning

Arkitekturen er blevet kosmetik på hele byens bekostning. For at vende denne udvikling mener jeg ikke, at byens tilblivelse skal nytænkes ved at vende ryggen til markedskræfter og økonomisk gevinst, men at den skal forskydes i en mere demokratisk retning.

For det første skal vi holde beslutningstagerne fast på deres løfter om bæredygtige byer gennem en kvalificeret kritik som rettesnor for bedre beslutninger og drivkraft for ændringer af de eksisterende utidssvarende lovmæssige rammer.

Arkitekturen er blevet kosmetik på hele byens bekostning

For det andet skal vi eksperimentere med – og finde nye og mere inkluderende former for – deltagelse, samarbejde og anderledes åbne rammer for udviklingen, hvor en bedre fælles forståelse for byggebranchens underliggende dynamikker kan gå hånd i hånd med at tage og dele ansvaret om byens udvikling som et kollektivt projekt.

For det tredje skal vi nydefinere byggebranchens samfundsmæssige bidrag som mere og andet end bare kapitalforøgelse med fokus på arkitekturens evne til at artikulere visioner for et bedre liv baseret på helhedsorienteret tænkning og ditto løsningsmodeller.

Vi arkitekter skal sige fra, når vi bliver bedt om at pynte på byen og i stedet opsøge nye muligheder for at bidrage til dens vitalitet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce