0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkitektskolen Aarhus
Foto: Arkitektskolen Aarhus

Ceres Byen, hvor genkendelighed og kulturhistorie ifølge skribenterne er forsvundet til fordel for en generisk bydel.

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Arkitekturforskere: Kun med klare linjer undgår vi at gentage Aarhus' fejl med Ceres Byen

Manglende præcisering af kulturmiljøers værdier har flere gange resulteret i uheldige omdannelsesprojekter som Ceres Byen i Aarhus uden historie og genkendelighed. En systematisk kortlægning af kulturarven kunne have skabt et bedre resultat, skriver en lektor og to forskningsassistenter fra Arkitektskolen Aarhus.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Landet over arbejder kommunerne nu på at revidere deres kommuneplaner, hvori kulturmiljøer er kommet på dagsordenen.

Det er et vigtigt skridt på vejen i bevaring af vores fælles kulturarv, men arbejdet med kulturmiljøerne slutter ikke her. Udpegningerne forpligter kommunernes videre arbejde med kulturmiljøerne.

Det første skridt er at kende kulturmiljøerne og deres afgrænsning.

Arkitektskolen Aarhus
Foto: Arkitektskolen Aarhus

Simon Ostenfeld Pedersen.

Men for at sikre et værdifuldt kulturmiljø er det vigtigt at være præcis om, hvad der er værdifuldt (værdierne), og hvordan fortællingen (stedets særpræg) er fremtrædende.

Står det uklart, misser vi formålet – hvorfor det skal bevares – og vi kan ikke lave en bæredygtig strategi for områdets fremtid. Her er strukturer, bygninger og detaljer alle væsentlige elementer, der kan være værdifulde for den samlede fortælling og helhed.

Uheldig omdannelse af Ceres Byen

Et overblik over helheden og enkeltdelene er afgørende, når kulturmiljøet udpeges, så de dybe strukturer er beskrevet tydeligt forud for en kommende udvikling i kulturmiljøet. Det sikrer, at transformationer sker med udgangspunkt i stedets egenart, atmosfære og kvaliteter, der kan berige omdannelser og udvikling i vores mest værdifulde kultur- og bymiljøer. Og vi undgår den til tider skingre konflikt om, at kulturarven er en hindring for udvikling, eller at udvikling vil ødelægge kulturarven.

Det handler kort sagt om at udvikle gennem bevaring og bevare gennem udvikling.

Flere steder har manglende præcisering af kulturmiljøers værdier ført til kedelige misforståelser og resulteret i uheldige byudviklingsprojekter. Ofte stik imod hensigten.

Med den nye bydel er kulturmiljøets fortælling gået tabt

Ceres Byen i Aarhus er et eksempel på det. Her blev det tidligere industriminde, bryggeriet Ceres, omdannet til en ny bydel, men i en sådan grad, at det har mistet hele sin fortælling og genkendelighed.

Arkitektskolen Aarhus
PR-foto: Arkitektskolen Aarhus

Amal Ashur.

Her kunne man have ønsket en anderledes transformation, hvor det tidligere industrimiljø i centrum af Aarhus i højere grad var taget i betragtning i en bæredygtig udvikling af den nye bydel og anvendt som noget kvalitets- og identitetsskabende. Noget, der i dag kun findes i navnet på bydelen.

I stedet er et værdifuldt kulturmiljø blevet erstattet af en ny generisk bydel, der må opfinde sin egen karakter og atmosfære med påfaldende få fortællende elementer. Ceres og industrifortællingen har været en identitetsskabende faktor for Aarhus, og med den nye bydel er kulturmiljøets fortælling gået tabt.

Den vellykkede maltfabrik

Modsat eksemplet i Aarhus findes der andre og mere vellykkede transformationsprojekter.

Maltfabrikken i Ebeltoft er et godt eksempel, hvor flere af kulturmiljøets enkeltdele er bevaret. Kulturmiljøet har sikret sin fortælling og med nye tilføjelser skabt et fornyet miljø af høj kvalitet. Her er potentialet tydeligvis blevet indfriet og har resulteret i, at Maltfabrikken atter er blevet et centralt og identitetsskabende miljø i Ebeltoft.

Sammenlignes de to transformationer, er det tydeligt, at det er enkeltdelene, der udgør helheden. Hvis de bærende værdier betragtes isoleret fra den helhed, de indgår i, er det uundgåeligt, at mindre og måske væsentlige fortællende elementer går tabt i processen, hvilket gradvist fortynder og helt kan ende med at slette den store fortælling.

Derfor er det vigtigt, at dele og fragmenter betragtes sammen med kulturhistorien og helheden, og at en værdisætning beskriver, hvor og hvordan det hænger sammen, når et kulturmiljø udpeges. Det gør det muligt at fastholde kvaliteterne og egenarten i miljøerne, når et udviklingsprojekt skal i gang. Med det som grundlang kan værdierne sikres i kulturmiljøerne, og enkeltdelene, der tegner den fortællende helhed, videreføres og informere transformationen, så kulturmiljøet kan bestå og fornyes på samme tid.

Jens M. Lindhe
Foto: Jens M. Lindhe

Maltfabrikken i Ebeltoft.

Nødvendigt at anstrenge sig

Arkitektskolen Aarhus har netop afsluttet en screening af kulturmiljøer i 52 kommuner, og resultatet af det store arbejde, der er blevet til med støtte fra Realdania og i tæt samarbejde med kommunernes planafdelinger og kulturhistoriske museer, ligger nu tilgængeligt på arkitektskolens hjemmeside.

Arkitektskolen Aarhus
Foto: Arkitektskolen Aarhus

Jakob Ørum.

Det har været essentielt, at kommunerne har fået kendskab til, hvilke kulturmiljøer som de skal tage vare på, og som udgør en væsentlig ressource for kommunernes fremtidige udvikling.

Men gennem forskningsprojektet har det vist sig, at det er lige så vigtigt at være præcis og konkret om, hvordan kulturmiljøets fysiske og immaterielle værdier skal forstås, og hvad de helt konkret knytter sig til. Det er ikke let, men det er nødvendigt at gøre sig anstrengelsen, når en kommune eksempelvis skal lave en ny lokalplan, ved byfornyelse, eller når en ejer ønsker at ændre eller nedrive sin ejendom i et kulturmiljø.

Fire enkle diagrammer

Det er altid bedst at være på forkant med kulturarven, når sagen handler om byudvikling og planlægning. Med klare linjer kan vi undgå fremtidige eksempler som Ceres Byen i Aarhus og gennem dialog opnå et bedre resultat og en bedre kvalitet som med Maltfabrikken i Ebeltoft.

I forskningsprojektet ’Screening af kulturmiljøer’ er der udviklet fire enkle diagrammer, der kan supplere udpegningen af et kulturmiljø. Diagrammerne dissekerer de værdifulde strukturer og bygninger, så det bliver tydeligt, hvad der har værdi, og hvad der ikke har. At lære de dybe strukturer at kende kan informere planprocesser og være et godt redskab til, at fremtidig udvikling sker med en fokusering af kulturmiljøet og som en styrkelse af det byggede miljø generelt.

Og redskabet er ikke tilpasset ét planinstrument, men kan indgå i et kommuneplantillæg eller en lokalplan, såvel som i en helhedsplan eller en strategisk udviklingsplan.

Det afgørende er, at alle parter har en tydelig og klar forventning om, hvad der er vores værdifulde kulturmiljøer, og hvordan vi ønsker, at de skal udvikle sig fremover.

Det samlede resultat af screening af kulturmiljøer for hver af de 52 kommuner kan ses og downloades på arkitektskolens hjemmeside.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

Vestergade i Aarhus er et gammelt kulturmiljø, der er under forandring og et eksempel på, at det er vigtigt at kende de værdifulde strukturer og bygninger, så Vestergade kan forblive et værdifuldt kulturmiljø i fremtiden, mener debattørerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: