0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
We Do Democracy
PR-foto: We Do Democracy
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: 3 gode råd til developeren – sådan laver du en demokratisk proces

Når byens udvikling kun opleves at komme en privilegeret kreds til gode, og stadig flere oplever ikke at blive inddraget i byens udvikling, svigter vi en fælles samfundskontrakt og vores forpligtigelse til at efterlade byen stærkere og med større demokratisk selvtillid, skriver Johan Galster.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For den enkelte udvikler kan det synes besnærende at undgå offentligheden og flyve under radaren. Men det er en kortsigtet og fattig forretningsmodel, der resulterer i øget folkelig modstand, forsinkelser og mistillid til branchen. Fortsætter vi samme kurs, vil folkelig modstand mod byomdannelse udgøre den største enkeltstående trussel mod en afgørende grøn omstilling og klimasikring af vores byer og samfund.

Derfor følger her mine tre råd til udvikleren:

1. skridt: Fra fornægtelse til accept

Amager Fælled, Lynetteholm og Aarhus Ø er tre aktuelle udviklingsprojekter, hvor offentligheden står tilbage med en oplevelse af, at der er blevet taget nogle store fælles beslutninger i et iltfattigt rum med for få deltagere.

Den brede samtale om byens udvikling udeblev, inden færdige arkitektvisualiseringer blev præsenteret. Det efterlader alle i et tomrum, hvor flere med rette kan stille spørgsmål til, om vi kunne have skabt bedre løsninger ved at inddrage byens hverdagseksperter.

Endnu en parallelkonkurrence, en plancheudstilling på biblioteket eller en sen høringsproces fixer ikke problemet

Byens udviklere er ofte berøringsangste over for den demokratiske samtale og trækker tit kortet, at man jo bare har overladt den demokratiske proces til rådhuset, og i øvrigt er der en høringsfase. Eller en brancheklassiker: at der ikke er tid, og at borgerne kommer med ønsker og behov, der er helt urealistiske.

Men de tider er endegyldigt forbi, hvor de brancheledende aktører kan undslå sig samtalen og frakende sig deres demokratiske forpligtigelse ved blot at overlade deres ansvar til rådhusets forældede høringsprocesser. Det svarer til virksomheder, der forsøger at fraskrive sig deres bæredygtige forpligtigelse – og overlader deres ansvar til rådhuset.

Første skridt er at gå fra fornægtelse til en accept. Vi har alle en demokratisk forpligtelse, og ingen er fritaget for deres ansvar i hverdagen – blot fordi vi har en valghandling hvert fjerde år. Og nej, endnu en parallelkonkurrence, en plancheudstilling på biblioteket eller en sen høringsproces fixer ikke problemet.

2. skridt: Tag ansvar og styrk demokratiet

Ejendomsret giver dig ret til ejendommen, men ikke ureguleret ret til udviklingen. Du er forpligtet til at forhandle med fællesskabet og søge en løsning, som alle kan leve med. Branchens klassiske misforståelse er, at hvis man bare tager denne ’forhandling’ med myndighederne og politikerne, så er alt godt. Men the business of business er død.

Du vinder ikke længere fællesskabet accept, tillid og opbakning uden en tidlig og meningsfuld dialog med byens fællesskaber. Og nej, en proces med embedsværket eller snævre politiske aftaler opleves ikke som en meningsfuld måde at inddrage fællesskabet eller give lokalområdet mulighed for at styrke projektet.

Du skal som ansvarlig udvikler både byde omverden med ombord og vise, at demokrati er meget mere end traditionelle borgermøder og høringer. Vejen frem er tidlig dialog med lokalområdet, naboer, erhvervsdrivende og byens borgere. En bygning er ikke bare hardware, det er rammer om vores fælles software.

Ejendomsret giver dig ret til ejendommen, men ikke ureguleret ret til udviklingen

Det er nødvendigt at gå lige så systematisk til værks med deltagelsesdesign og strategier for fællesskaber, som du ellers ville gøre med din masterplan og byggeplan. Der er et væld af deltagelsesformater – det er bare om at komme i gang. Man kan for eksempel etablere lokale omstillingsfællesskaber, invitere kommunen med til at gennemføre deliberative borgersamlinger og eksperimentere med direkte demokrati og borgerbudgetter på lokalt niveau.

Du skal stå op for processer, der modvirker Tordenskjolds soldater, og så skal du ikke mindst begynde at give borgerne en oprigtig stemme, indflydelse og rettigheder. Når du inviterer borgerne meningsfuldt med i udviklingen, så svarer borgerne altid meningsfuldt tilbage og giver dig et langt større projekt, end du og dine rådgivere selv kunne nå frem til.

Du skal gå fra at spørge, hvad demokratiet kan gøre for dig – til at spørge hvad du kan gøre for demokratiet.

3. skridt: Skab fremtiden sammen

Udover at være verdens mindst ringe styreform har demokrati den helt unikke egenskab, at jo mere du giver til fællesskabet, jo mere får du tilbage. Jo mere du aktivt indgår i at genoptræne vores demokrati, jo stærkere demokratiske muskler, mod og selvtillid opnår både du og dine samarbejdspartnere.

I 2019 gennemførte Københavns Kommune den første deliberative borgersamling i Danmark. Resultatet blev en række ambitiøse og velovervejede anbefalinger til, hvordan vi kan omstille vores bymidter i en grøn fremtid med mindre trafikslum.

Processen har i dag givet politikere og byen fornyet mod. Kampen om mindre biltrafik og mere grøn mobilitet tegner til at blive kommunalvalgets store tema. Det er borgersamlingens fortjeneste. I Aarhus gennemfører man en lignende borgersamling netop nu for at give mere liv til demokratiet og mindre plads til tung biltrafik i bymidten.

I mindre skala inviterer CPH Village lokalområdet på Amager med ombord i den helt tidlige udvikling af studieboligerne CPH Village Amagerbro. Ikke fordi kommunen kræver det, men fordi CPH Village bevidst rækker ud efter merværdien ved at skabe et bedre projekt sammen med byen og nægter at acceptere byggebranchens præmis om forsinkelser, fordyrelser og mistillid, når man undlader den tidlige dialog.

Vi står over for at genopbygge den demokratiske tillid mellem byggeriet, borgerne og politikerne. Den gode nyhed er, at hvis vi genstarter en meningsfuld demokratisk samtale om for eksempel Lynetteholm, Amager Fælled eller Aarhus Ø, så behøver du ikke frygte, at resultatet nødvendigvis bliver mindre udvikling, men bedre udvikling.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce