0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Odense Kommune
PR-foto: Odense Kommune
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Enhedslistens Søren Freiesleben: Vores ønsker for Odense Havn skal ikke gå tabt i jagten på profit

Søren Freiesleben fra Enhedslisten stemmer nej, når Odense Byråd onsdag behandler salget af den sidste store bid af inderhavnen til A. Enggaard – for han har allerede set, hvordan entreprenøren bygger: for højt, for tæt og for uinspirerende, skriver han i dette debatindlæg. Inddrag Odense Arkitekturråd, foreslår han.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Onsdag 3. marts skal byrådet i Odense træffe en vigtig beslutning. Ganske få har adgang til at se dagsordenspunktet, da det er et lukket punkt. Men lidt af sløret er blevet løftet for, hvad punktet drejer sig om. Nemlig at der er tale om en samarbejdsaftale med A. Enggaard om udviklingen af Odense Inderhavn.

I Enhedslisten Odense er vi bekymrede for flere elementer i aftalen.

Vi mener, det ville være relevant at inddrage offentligheden, inden beslutningen tages. Vi mener også, at det ville være en god idé at få Odense Arkitekturråds syn på sagen, inden der skal tages endelig stilling. Altså få en idé om, hvad rådet fagligt vurderer, mulighederne er for at få en havn med høj arkitektonisk kvalitet til glæde for borgere, beboere på havnen og offentligheden i det hele taget.

Esben Fog
Foto: Esben Fog

Nogle af siloerne på havnen skal efter rådmand Christoffer Lilleholts (V) mening rives ned, når havnen udvikles.

En havn, der er balsam for sjælen

Mit indtryk er, at alle byrådets partier ønsker en havn, der inviterer til ophold. Til leg og hyggelige gåture med en oplevelse for øjet. Der er som balsam for sjælen.

Mange af de kvaliteter, vi håber på at få på havnen, kan gå tabt i jagten på profit

En bydel, der summer af liv. Med kunst, kultur, fritidsaktiviteter og foreninger. Med lækre grønne områder og friarealer. En havn, der vender sig ud mod offentligheden. Med inspirerende bygninger. Hvor der er vist respekt for kulturarven. Og med rum imellem bygningerne. Hvor der er rart at være.

Det virker dog til, at der er uenighed om, hvordan vi når dertil.

Ensformigt og uinspirerende byggeri

I Enhedslisten Odense mener vi ikke, at samarbejdsaftalen er den rette vej at gå. For mange af de kvaliteter, vi håber på at få på havnen, kan gå tabt i jagten på profit. Vi ønsker en havn, hvor der også er plads til almene boliger. Men vil de være i et privat firmas interesse? Næppe.

Og i forbindelse med boliger er det da lige værd at nævne, at det private firma A. Enggaard, som samarbejdsaftalen er lagt op til at blive indgået med, jo faktisk allerede er involveret i et byggeri på havnen i Odense på Pakhuskajen.

Solen når aldrig ned til dem, der går på havnen. Derfor går ingen der

For at det projekt kunne blive realiseret, var By- og Kulturudvalget (hvor jeg selv sidder) nødt til at give ikke færre end fire dispensationer fra boligkvalitetskravene. Ellers ville der ikke have været økonomi i projektet.

Den slags projekter kan vi altså sagtens leve uden i Odense. Og det blev selvsagt heller ikke med Enhedslistens stemme, at den beslutning blev vedtaget.

Firmaet ved godt, hvordan man tjener penge. Det har det gjort andre steder. Blandt andet i Aalborg. Men resultaterne er også derefter, når man spørger folk fra byen: for højt, for tæt, for uinspirerende og ensformigt byggeri, der ikke indbyder til ophold på havnen. Solen når aldrig ned til dem, der går på havnen. Derfor går ingen der.

Sådan skal det ikke være i Odense. Sådan et firma skal vi ikke lægge havnens fremtid i hænderne på.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce