0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kant Arkitekter
PR-foto: Kant Arkitekter
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Sweco-arkitekt om opkøb: Det kan noget særligt at kombinere den bløde streg med regnemaskinen og tegnetrekanten

Det er en fordom, at arkitekturen har svære kår i store internationale firmaer. Sandheden er, at bygningskunsten altid har de bedste forudsætninger, når kreativiteten og praktikken går hånd i hånd, skriver arkitekt Sebastian Morten Soelberg i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg sidder som leder af et team, der udvikler boligprojekter for den almene boligsektor. Her arbejder vi aktivt på at sikre så meget arkitektonisk kvalitet som muligt inden for det fastsatte rammebeløb.

For at vi kan være kreative og tegne boliger, der ikke bare er funktionelle, men også smukke og som kan stå tidens tand, er det essentielt, at vi har styr på alt det, der kan fordyre projekterne så tidligt som muligt. På den måde kan vi nemlig prioritere rigtigt og få mest mulig bygningskunst for pengene. En krone til ekstra fundering er groft sagt en krone fra en særlig detalje.

Vores bløde streger bakkes op af vores kollegaers viden og erfaring. Det sikrer ikke bare smukke bygninger, men bedre bygninger. For når vi sidder i samme rum, løser vi også udfordringerne sammen – og det giver en fantastisk faglig tilfredsstillelse for alle parter hele vejen rundt om bordet.

Mine bygherrer har ikke dybe lommer

Det er en fordom, at arkitekturen har svære kår i store internationale firmaer – særligt firmaer med en overvægt af ingeniørdiscipliner. Tanken er, at kreativiteten bliver bremset, når den møder den firkantede beregningsverden, men sandheden er, at bygningskunsten altid har de bedste forudsætninger, når kreativiteten og praktikken går hånd i hånd.

Her taler vi ikke længere om arkitektens vision – men om en fælles vision. En vision, som handler om at skabe mest mulig kvalitet for vores bygherre ved at sammentænke alle vores fagligheder. Det er min fornemste opgave, og det der gør mig glad ved at gå på arbejde hver eneste dag.

Når arkitekten begrænser sit råderum til kun at være det kunstneriske og ikke også det tekniske, kræver det en bygherre af en helt særlig kaliber

Når arkitekten begrænser sit råderum til kun at være det kunstneriske og ikke også det tekniske, kræver det en bygherre af en helt særlig kaliber, der kan muliggøre idé over praktik. Disse bygherrer er kendetegnet ved at have dybere lommer, der kan matche arkitektens ofte virkelighedsfjerne visioner.

Alt kan som bekendt lade sig gøre – det er bare et spørgsmål om tid og penge. Og selv om det ofte er den slags projekter, der præger arkitekturtidsskrifter og belønnes med priser, så er jeg mere interesseret i de projekter, der skaber meget for begrænsede midler.

Mine bygherrer har ikke dybe lommer eller uanet tid. Men de har stærke drømme og visioner, samtidig med at de også er dybt pragmatiske og har en stor forkærlighed for det robuste, afprøvede og gængse. Det betyder ikke, at de ikke gerne vil udvikle, udfordre og undersøge nye veje og nye byggeteknikker, men de har en dyb forståelse for den forpligtigelse, der ligger i at skabe rammerne om folks hjem til huslejer, der er til at betale. Og de er optaget af, hvordan man gennem det byggede miljø kan understøtte og udvikle fællesskaber og naboskaber og forandre boliger til hjem.

Kombiner den bløde streg med regnemaskinen

Som rådgivere skal vi holde os til netop det – at rådgive! Lytte til de drømme og tanker vores bygherre har og omsætte dem til billeder og senere rammer om gode hjem. Som i alle gode processer må og skal vi udfordre, trykteste og spørge ind til, hvordan drømmene kan omsættes.

Men vi skal være mindre optagede af, om et projekt er fotogent, gør sig godt online og kan indstilles til en arkitekturpris. I stedet skal vi kigge på, om det opfylder de drømme, bygherre har om det at bo og leve. Understøtter det bygherres vision? Er det et aktiv for stedet? Og for nærområdet? Og kan det lade sig gøre inden for den tid og økonomi, der er til rådighed?

Vi skal være mindre optagede af, om et projekt er fotogent, gør sig godt online og kan indstilles til en arkitekturpris

Her kan det noget særligt at kombinere den bløde streg med regnemaskinen og tegnetrekanten. På den måde kan vi nemlig tidligt i faserne fortælle bygherre, at de visioner, der er vist til byggeudvalg og kommune faktisk også kan realiseres i den virkelige verden. At de kan drømme stort, fordi vi er der til at drømme med dem – fast forankret i den virkelige verden.

Så når jeg kigger ud over mit landskab af ekspertiser – trafikanalytikere, akustikere, geoteknikere, miljøspecialister og mange flere – bliver jeg ikke kun glad på egne vegne over al den viden, der er omkring mig. Jeg bliver også glad på min stands og bygherres vegne, fordi jeg ved, at mine ideer og tegninger bakkes op af så meget viden, at de faktisk kan blive til bygningskunst. Bygget i den virkelige verden – for den almene krone.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce