Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI Peter Dragsbos debatindlæg i Byrummonitor, ’Mellem puritanisme og pastiche’, skriver han, at jeg og Arkitekturoprøret har kæmpet imod revitaliseringsprojektet (det hed det faktisk) for Nyborg Slot ud fra en fejlagtig opfattelse af, at projektet var hensynsløst moderne og i modstrid med kulturarven.
Da jeg startede min kamp i en kronik i 2016, havde der ikke været nogen offentlig debat om projektet, og det prospekt, der forelå, respekterede for mig at se på ingen måde stedets ånd. Jeg vedlægger det officielle foto fra dengang.
I en senere kronik fra 2018 skrev jeg, at den nye fløj med glasfacaden mod borggården lignede messecentret i Herning og teglværket i Hammershøj, og hvad tegnestuen Cubo ellers har tegnet.
Jeg går ind for både tredje og fjerde position i Peter Dragsbos artikel, hvor han nævner, at mistet kulturarv bør rekonstrueres, og at man i og omkring kulturarven kan bygge, gendigte eller tilføje, hvis man har sans for stedets ånd.
Den tredje synes mig oplagt, når man arbejder på steder som Luxor, Akropolis og Forum Romanum, og den bør også foretrækkes på sårbare steder (som vores få gamle kongeborge), hvis det er muligt. På Koldinghus vidste man præcis, hvordan slottet så ud, da det brændte i 1808, og jeg ville have foretrukket er rekonstruktion.
Andre steder, for eksempel i gamle bykerner, vil jeg være glad for alt byggeri, der genskaber det gode bymiljø.
Nedrivning gik i gang, før debatten startede
Om de 10 års omhyggelige forberedelse og omtegning på Nyborg Slot vil jeg påpege, at projektet blev holdt hemmeligt for den brede offentlighed i de første seks år. Man kunne få det indtryk, at det gjaldt om at få det så langt, at det ikke kunne bremses af tosser som undertegnede.
Arkitektkonkurrencen var vundet, pengene var bevilget, både stat og kommune havde godkendt, og de to fine gamle huse i borggården var nedrevet, før debatten startede. Ikke engang Det Særlige Bygningssyn, hvis formand var arkitekten bag projektet, var i tide gjort opmærksom på, hvad der var undervejs.
Det var et kup. Jeg kan vanskeligt forestille mig en sag, hvor tidlig borgerinddragelse havde været mere relevant end denne. Den blev et skræmmeeksempel på elitær tankegang og manglende interesse for almindelige menneskers mening. Respekten for det administrative klagesystem synes også at være beskeden.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.
Skriv kommentar