0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Akademisk Arkitektforening
PR-foto: Akademisk Arkitektforening
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Lars Autrup om BR18-kritik: Arkitekturen forsvinder stille og roligt ud af bygningsreglementet

I Arkitektforeningen kan vi i høj grad bekræfte de udfordringer, som arkitekt Katja Meyer oplever med BR18, skriver direktør Lars Autrup i dette debatindlæg. Teknik og dokumentationskrav vinder over æstetikken, og det er gift for arkitekturen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I et indlæg i Byrummonitor 26. januar bringer arkitekt Katja Meyer en meget relevant problemstilling på banen, nemlig udfordringerne med BR18.

I byggelovens paragraf 1 fremgår det som et særskilt punkt, at bygningsloven skal fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet. Men i bygningsreglementet, som skal sikre at byggeriet lever op til formålet, fylder arkitekturen forsvindende lidt. Det samlende greb, der skal sikre, at teknik, funktionalitet, æstetik og bæredygtighed spiller sammen i en helhed gennem alle byggeriet faser, er røget ud til fordel for tekniske krav og dokumentation.

I Arkitektforeningen kan vi i høj grad bekræfte de udfordringer, som Katja Meyer beskriver i sit indlæg.

Hun og de mindre arkitektvirksomheder står langtfra alene med deres frustrationer og bekymringer om BR18. Det ændrede fokus på teknik og dokumentation er et generelt problem på tværs af alle de områder, hvor arkitekter er beskæftiget.

Når helheden forsvinder, forsvinder arkitekturen også

Arkitektforeningen har fået adskillige henvendelser fra medlemmer, som udtrykker stor bekymring og råber vagt i gevær over BR18.

Først og fremmest har den seneste afbureaukratiseringsøvelse desværre givet mere bureaukrati og skabt øget uigennemsigtighed for både professionelle og bygherrer. Det kræver både mere tid og ressourcer af alle, hvilket rammer fagets aktører ulige, som Katja Meyer også beskriver.

Teknikken vinder over æstetikken

Hvor formålet med afbureaukratiseringen blandt andet var at gøre reglerne mere demokratiske ved at gøre certificeringer og godkendelser ens for alle på tværs af landet, så har det altså også den omvendte effekt. Samtidig betyder dét, at man har flyttet godkendelserne fra den enkelte kommune til certificerede rådgivere, at hvert enkelt delelement er lagt ud til godkendelser hos mange forskellige specialister, hvormed fornemmelsen for helheden forsvinder, og teknikken vinder over æstetikken.

Arkitektonisk kvalitet kan ikke puttes i kasser

Der skal naturligvis være styr på brandsikkerheden, bæreevnen, indeklimaet, miljøberegningerne og så videre. Ligesom der kan være stordriftsfordele af hente for de store bygherrer, rådgivere og arkitektvirksomheder ved at standardisere processerne. Men når byggeriet alene reguleres efter tekniske krav og dokumentation, er det gift for udviklingen af den arkitektoniske kvalitet.

Det, som definerer arkitektonisk kvalitet, kan sjældent puttes i kasser og skemaer, men beror på en samlet vurdering af, hvordan de enkelte delelementer bidrager til helheden. Den vurdering har tidligere været foretaget i dialog mellem arkitekt og kommunens byggesagsrådgiver gennem hele byggeprocessen. Men med BR18 er dialogen om de arkitektoniske aspekter og muligheder mellem arkitekter og kommunerne i høj grad afløst af dialoger om dokumentation og brug af administrative systemer.

Og det er bestemt ikke fordrende for den arkitektoniske kvalitet.

Vi har sendt ændringsforslag til styrelsen

Af den grund har Arkitektforeningen i foråret 2020 nedsat en arbejdsgruppe, som er bredt sammensat af medlemmer fra såvel det private som det offentlige; fra almindelig rådgivning til bygherrerådgivning, fra sagsbehandling til planafdeling og fra store til enkeltmandstegnestuer.

Udgangspunktet har været at undersøge, hvilken indflydelse BR18 har på den arkitektoniske kvalitet. Arbejdsgruppens anbefalinger er overleveret til Arkitektforeningen i efteråret 2020, og på den baggrund har vi taget kontakt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med henblik på at komme med forslag til ændringer i BR18.

Når byggeriet alene reguleres efter tekniske krav og dokumentation, er det gift for udviklingen af den arkitektoniske kvalitet

Det er derfor glædeligt at se, at der tilsyneladende er ændringer på vej, blandt andet i forhold til certificeringsordningen, som især volder frustrationer, når certificerede rådgivere skal i spil selv ved mindre byggerier og ombygninger. Det er også positivt, at der er lempelser på vej af reglerne for ombygning.

Hvad de samlede ændringer i BR18 konkret kommer til at bestå af, og dermed deres indflydelse på den arkitektoniske kvalitet, vides endnu ikke. Men Arkitektforeningen er i løbende dialog med styrelsen og vil bestemt følge op på vores arbejdsgruppes anbefalinger og de problemer, vi løbende hører om fra vores medlemmer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce