0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Lene Espersen om BR18-kritik: Bygningsreglementet virker ikke efter hensigten, men vi er ved at løse problemet

Ændringerne i bygningsreglementet har privatiseret et teknisk tungt og komplekst område, hvilket har skabt problemer for både arkitekter og ingeniører, skriver Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, i dette debatsvar til arkitekt Katja Meyer. Men Boligstyrelsen har lyttet og er ved at løse problemet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I det nye bygningsreglement, BR18, er det rådgiverne, altså både arkitekter og ingeniører, der selv – i stedet for kommunen – skal brandcertificere byggerier. Flere arkitekter har, efter det nye bygningsreglement trådte i kraft, oplevet, at mindre, simple ombygninger helt blev droppet, da regningen til brandcertificering oversteg den samlede byggesum.

Senest har Katja Meyer råbt vagt i gevær i Byrummonitor 26. januar, hvor hun gør opmærksom på, at »certificerede rådgivere hænger ikke på træerne, og det skaber en stor flaskehals, før sagerne overhovedet kan tages i betragtning«.

Sådan skal det jo selvfølgelig ikke være – det er alle enige om!

En ny ordning, som reelt er en privatisering af et teknisk tungt og komplekst område, kan næsten ikke være andet end svær

Hos Danske Arkitektvirksomheder genkender vi frustrationen over de nye krav inden for personcertificering på brand- og konstruktionsområdet, som indførelsen af BR18 har medført. Vi har igennem de seneste år fået lignende historier fra vores medlemmer overalt i landet.

En ny ordning, som reelt er en privatisering af et teknisk tungt og komplekst område, kan næsten ikke være andet end svær. Der skal uddannes personcertificerede rådgivere inden for henholdsvis brand og konstruktion, nye samarbejder skal defineres – kommunerne får en ny rolle, bygherren skal vænne sig til en merudgift.

Hele vejen rundt er der tale om ubetrådt land.

Taskforce skal sikre en forbedret ordning

Vi har lyttet til og handlet efter vores medlemmers historier, som ligner Katja Meyers. Og det er faktisk ikke kun os, der har lyttet. Vi er nemlig en hel byggebranche, der har erfaret, at denne ordning ikke virker efter hensigten endnu – og Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen (TBST) har heldigvis lyttet og er med os.

Derfor har styrelsen med bred brancherepræsentation nedsat en taskforce med det konstruktive formål at hjælpe ordningen i gang samt tilrette og lempe, hvor det er nødvendigt, så den hurtigst muligt kan køre gnidningsløst. I taskforcen sidder blandt andre Bygherreforeningen, DI, DI Dansk Byggeri, Konstruktørforeningen, KL, FRI, Tekniq og Danske Arkitektvirksomheder.

Vi oplever, at TBST er meget lydhør over for branchens udfordringer

Herudover har TBST netop lanceret en ny hjemmeside, www.brandogkonstruktioner.dk, som giver et overblik over stort set alt om ordningen i sig selv samt samspillet med den kommunale byggesagsbehandling. Og finder man ikke, hvad man søger, afholdes der i løbet af februar, marts og april 2021 en webinarrække, hvor man kan få svar på eventuelle spørgsmål. Måske noget for Katja Meyer?

Brandrådgivning må ikke fylde 95 procent af dokumentationen

Danske Arkitektvirksomheder er af den klare opfattelse, at alle aktører har en vilje, byder ind med erfaringer og cases samt afsætter de nødvendige ressourcer til at få denne ordning tilpasset – og vi oplever, at TBST er meget lydhør over for branchens udfordringer.

Med andre ord: Vi vil det samme. Og noget af det, vi er i fuld gang med, er netop dokumentationsdifferentiering mellem en lille enkel ombygning og et stort, komplekst nybyggeri.

Det er klart, at brandrådgivning på en ombygning ikke må fylde 95 procent af dokumentationen og den samlede byggesum. Så er der noget galt.

Og for at vende tilbage til Meyers indlæg, vil vi lige påpege, at den nye ordning omhandler rådgivning inden for brand og konstruktioner. Og der er tale om rådgivere og dermed ikke kun ingeniører, men også arkitekter. Og dermed nye muligheder for at erhverve sig nye kompetencer og nye forretningsområder for såvel store som små arkitektvirksomheder.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce