0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lars Skaaning og Arkitektskolen Aarhus
Foto: Lars Skaaning og Arkitektskolen Aarhus

Cintia Organo Quintana (tv.) og Soo Ryu.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Arkitekt-ph.d. og biolog: Vi skal væk fra de hårde havnebydele, der ødelægger kysten

Nutidens klimatilpasning og byudvikling giver tomme have, færre lyde og kedelige farver, skriver Soo Ryu fra Arkitektskolen Aarhus og Cintia Organo Quintana fra Syddansk Universitet i dette debatindlæg. Byudviklingen skal gentænke, hvad det vil sige at bo med fjorden og ikke kun ved fjorden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis vi ikke ændrer den måde, vi håndterer klimaforandringerne på nu, »vil fremtiden byde på en mere og mere homogen biosfære med tomme have, færre forskellige lyde, lag, teksturer, levende farver og perciperbare forskelle«. Sådan skrev landskabsarkitekten Kate Orff i sin bog ’Toward an Urban Ecology’ fra 2016.

Det betyder, at de aktuelle modeller for byudvikling, som ikke tager højde for dette, skal nytænkes i lyset af de oversvømmelser, stormfloder og stigende vandstande, som vil blive mere og mere udbredte i dette århundrede. Desværre er der i den aktuelt dominerende danske udviklingsmodel for havnefronter i byerne en markant tendens til at implementere den såkaldt ’hårde tilgang’, hvor en konstrueret infrastruktur fungerer som et bolværk, der både kontrollerer og holder på vandet, samtidig med at det afskærer byen fra det.

Havnebydele dræber dyre- og planteliv

Desuden har den nuværende tendens til at inddrage havnefronterne til bymæssig bebyggelse, det såkaldte ’ocean sprawl’, ført til tab af kystnære og marine økosystemer i Danmark, som engang bød på et rigt og varieret dyre- og planteliv. Det ironiske er, at disse økosystemer står over for en usikker fremtid og skal beskyttes mod virkningerne af menneskelige aktiviteter, samtidig med at der – for at økosystemerne skal overleve – kræves en aktiv indsats fra menneskets side.

På trods af de kystnære økosystemers store betydning ses der ofte bort fra beskyttelsen af disse vitale biologiske levesteder til fordel for de urbane miljøer

Oven i det giver det store fokus på beskyttelsessystemer som for eksempel diger ikke kun en falsk følelse af sikkerhed, men ansporer også indirekte til at køre videre med de ovenfor beskrevne udviklingsmodeller for havnefronterne, som både er forbundet med store risici og er ressourcetunge i forhold til beskyttelse. Derfor er det afgørende, at vi bevæger os væk fra de hidtidige, kortsigtede quick-fix-strategier.

Vi skal sætte ind, hvor kysten møder byen

Livet på land og livet i havet er tæt forbundet via et netværk af flodmundinger og kystnære økosystemer, som er stærkt afhængige af hinanden. For eksempel leverer flodmundinger næringsstoffer til kystområder, som øger biodiversiteten, og kystområder beskytter landarealer mod oversvømmelse og erosion.

Vejle Kommune
Foto: Vejle Kommune

Et typisk urbant kystområde ....

Niels Svane/Syddansk Universitet
Foto: Niels Svane/Syddansk Universitet

... versus et kystnært økosystem (seascape) i Danmark.

På trods af de kystnære økosystemers store betydning ses der ofte bort fra beskyttelsen af disse vitale biologiske levesteder til fordel for de urbane miljøer, hvilket er skyld i størstedelen af den globale nedbrydning af havmiljøet.

I Danmark er størstedelen af de kystnære vandområder i dårlig tilstand på grund af miljøproblemer relateret til eutrofiering, som har en negativ effekt på den naturlige genoprettelse, som den vanskeliggør.

Der bør derfor lægges større vægt på at formulere mere hensigtsmæssige regler og proaktive genopretningstiltag i disse økosystemer.

Og hvor kan det være bedre at starte end der, hvor kysten møder byen, og hvor mulighederne for at øge borgernes bevidsthed og påskønnelse er størst?

Et vigtigt skridt i retning mod at bevæge sig væk fra den business as usual-praksis, der hidtil har domineret, er at inkludere kystnære levesteder og trække på erfaringer fra tidligere genoprettelsesprojekter i udviklingen af en adaptiv og robust strategi for en bæredygtig fremtid. Som en del af dette paradigmeskift skal vi i større grad være opmærksomme på de forskellige indbyrdes forbundne netværk, de lange genoprettelsestider og vandstandsstigninger og dynamiske processer, der fremhæver den konstante synergi mellem by og vand.

Ved at integrere og genoprette vores kystnære økosystemer som led i fremtidige, mere naturbaserede løsninger i vores kystbyer vil vi både kunne ruste os bedre i forhold til fremtidige klimaforandringer og nyde godt af en større biodiversitet.

Josephine Philipsen, Andrés Hernández Wiliamson og Louisa Brando
Visualisering: Josephine Philipsen, Andrés Hernández Wiliamson og Louisa Brando

Vejle år 2050? Vinderforslaget 'Membranen' til Vejle Kommunes idékonkurrence 'Kanten'.

Vi skal bo med fjorden

Interessenter, især kommunalbestyrelsesmedlemmer, politikere, investorer, praktikere, borgere og forskere, har mulighed for gennem en kollektiv indsats at finde kreative og alternative måder at motivere til mere genoprettende relationer mellem byen og fjorden på.

Det indebærer, at man skal udforske og omfavne de komplekse relationer og den indbyrdes afhængighed, der er mellem mennesker, planter og dyr, og som strækker sig ud over den business-as-usual-tilgang, der kendetegner vores måde at tænke på i dag.

Ved ikke kun at kigge på land, men også ned under vandoverfladen, kan vi bedre få greb om det usynlige og gøre det synligt. Vi kan starte med at skabe et sikkert, smukt, lærerigt og innovativt mødested mellem borgerne og fjorden – et sted, som skaber nye fortællinger om fjorden og dens livsformer og dens centrale plads i byens identitet (se ovenstående og nedenstående visualisering til Vejle Kommunes idékonkurrence ’Kanten’).

Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at fremme og styrke den måde at tænke på, som er nødvendig for, at vi kan tackle de udfordringer, vi vil møde frem mod udgangen af dette århundrede.

I takt med at vandstanden i havene stiger, skal vi med vores byudviklingsstrategier gentænke, hvad det virkelig vil sige at bo med fjorden og ikke kun ved fjorden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

Superflex og Baldios
Visualisering: Superflex og Baldios

Vejle år 2050? Forslag til Vejle Kommunes idékonkurrence 'Kanten', som ikke vandt, men som kommunen har øremærket 25.000 kroner til at købe ind af.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce