0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Hanne Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Hanne Schmidt: Lynetteholm undergraver naturens livsgrundlag. Planlæggere, arkitekter og entreprenører med moral bør nægte at deltage i projektet

De miljømæssige konsekvenser ved at anlægge Lynetteholm vil være så store, at det ikke giver mening at skabe den kunstige ø i Københavns Havn – det vil tilmed blive farligt at bade i havnen. Det skriver arkitekt og byplanlægger Hanne Schmidt i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

30. november afholdt Bypolitisk Forum og Østerbro Havnekomite det offentligte Zoom-møde ’Stop Lynetteholm!’, hvor de negative konsekvenser af opførelse og anlæg af Lynetteholm blev grundigt behandlet.

Hidtil har det vægtigste argument for at anlægge en ny stor ø på størrelse med Hillerød i Øresund lige uden for København været, at befolkningstallet i København ville stige med 10.000 om året, og at der vil opstå boligmangel. Det viser sig ikke at holde.

Befolkningstallet er allerede ved at falde. Årsager hertil gjorde formand for Danmarks Naturfredningsforening i København, Knud Erik Hansen, rede for. At undlade at bygge en ø på det trafikalt mest umulige sted i forhold til København samtidig med, at der er et stort behov for at udvikle omegnskommunerne efter Fingerplanen, redegjorde byplanlægger Peter Schultz Jørensen for.

Øresundstunnel og en østlig ringvej hen over Nordhavn og Lynetteholm er en anden årsag til, at Lynetteholm ønskes opført. Men den vil ikke lette trafikken i København; kun den gennemkørende nord-sydgående biltrafik fra Nordsjælland til og fra Kastrup Lufthavn.

Den vil tværtimod give stigende trafikpres gennem Østerbro og Gentofte Kommune, der allerede nu er stærkt belastet af forurenende lastbiltrafik med containere og forurenet jord, der læsses af i Nordhavn. Det gjorde formanden for Rådet for Bæredygtig Trafik, Kjeld A. Larsen rede for.

CO2 -udslip og andre uheldige emissioner ved øget lastbilkørsel, byggeri og anlæg i 30 år har der været talt om, men det er kun skønsmæssigt beregnet.

Økonomien i projektet påstås at være selvbetalende. Det gennemhullede økonom Per Henriksen grundigt. Han viste, hvordan det kun er at forøge og skubbe en kæmpegæld, der er opstået ved metrobyggeri og udbygning af Nordhavn, ud i fremtiden.

Havskove opsuger lige så meget CO2 som skov

Men at Lynetteholm-projektet også skulle have ødelæggende påvirkning på Øresunds økosystemer, har ingen andre end Länsstyrelsen i Skåne og biolog Kirsten Olrik hidtil gjort opmærksom på og klaget over. Hun beskrev i sit foredrag på mødet detaljeret, hvorfor det kystnære farvand omkring København har stor betydning for biodiversiteten i Øresunds økosystem som rækker fra Gilbjerg Hoved i nord til Falsterbo i syd.

Det skyldes, at området omkring og ud for København er lavvandet med mange sandbanker, hvor der er frodig vækst af ålegræs og andre havgræsser. Disse havskove er hjemsted for fisk, muslinger og slangestjerner og opsuger lige så meget CO2 fra luften, som et tilsvarende skovareal på land. De gør det endda hurtigere end skove på land.

De opsamler også partikler og fastholder organisk stof på bunden, som de selv udnytter og de producerer ilt, der frigives til vandet og luften. Dertil har de en dæmpende effekt på bølgevirkningen og bidrager derfor til klimasikring af området.

Lynetteholm svarer til at rydde 300 hektar skov

Havskovene er imidlertid sårbare. De kan hverken tåle at blive gravet op eller få slam hældt ud over sig, som de vil få i et meget større område end indenfor Lynetteholms spunsvægge, når der skal arbejdes med de enorme slam-, gytje- og jordmængder i de 30 år, som projektet Lynetteholm vil tage at opføre.

Dertil kommer negative effekter på havbundsforholdende langs Nordhavn og Amager, hvis der skal føres en tunnel fra Svanemøllen til Nordhavn og derfra til Lynetteholm. Ved den store opfyldning af Nordhavnsknoppen er der allerede forsvundet 30 hektar ålegræsskov. At ødelægge havbunden yderligere omkring den 280 hektar kunstige ø, svarer til at rydde mere end 300 hektar skov på land.

At ignorere de negative miljøeffekter af denne store svækkelse og rydning af frodig havskov lige uden for København vil være katastrofal. Især i sammenhæng med, at det i dag handler om at rejse mere skov og natur for at dæmpe den globale opvarmning, opsuge CO2 og partikler, samt fremme luftkvaliteten ved produktion af ilt.

Ildelugtende svovlbakterier ødelægger rekreativt område

Når livsbetingelserne for ålegræs, andre havgræsser og tangskove svækkes, udvikles der meget let iltsvind i vandet. Når man end videre vil gøre vandområdet mellem Lynetteholm og kystlinjen mod København mere stillestående med afspærringer for at hindre oversvømmelser, opstår der stillestående vand, som kan udvikle giftige blågrønalger og senere iltsvind.

Når al ilt er forsvundet i bunden af havnen, kommer svovlbakterierne til. De udvikler giftig svovlbrinte, der kan gøre det umuligt at benytte havneområdet rekreativt, fordi luft og vand er blevet giftige og stinker som rådne æg. Alene af den årsag skal vi frede Øresund og Københavns Havn. Det store ø-byggeri vil få miljø-katastrofale følger både til lands og til vands.

I 30 år vil der skulle køre forurenende lastbiler rundt i København. Der skal tilsvarende fyldes forurenet jord i hullet mellem spunsvæggene til Lynetteholm og slam og gytje med giftige tungmetaller fra noget af området ødelægge de omliggende havskove, når de dumpes i Øresund. Flytning af spildevandsanlægget Lynetteholm og spildevandsledningerne med langvarige udslip af urenset spildevand fra København, Frederiksberg, Gentofte og Amager vil også påvirke både vandmiljø og havskove i området meget negativt.

Vil gøre det farligt at bade i Københavns Havn

Københavns Havn, som By & Havn ønsker at beskytte for stormfloder og havstigninger, vil med en beskeden vandtilstrømning udvikle sig til en kanal med stillestående vand, og iltsvind vil gøre det sundhedsfarlig at bade her; en miljøkonsekvens man overser i begejstring over indtægterne fra byggeriet på den påtænkte prop ved havneindløbet.

Af hensyn til både klima og livet i Øresund, må By & Havns og de forledte politikeres drøm om en kæmpe ø med et befolkningstal på størrelse med Hillerød, forsynet af en stærk trafikeret motorvej og metro, samt et ganske udokumenteret skønmaleri af en østvendt strandnatur vige for biologiske realiteter.

Udover risiko for oversvømmelser, er der en anden overset effekt af den globale opvarmning, nemlig at for hver grad temperaturen stiger, så stiger hastigheden af alle kemiske processer i naturen med en faktor 10. Det er meget farligt, for det betyder blandt andet, at kvælstof omsættes 10 gange hurtigere end før.

På grund af opvarmningen når det iltholdige nitrat fra land ikke ud i havet, før det er omsat til luftformigt kvælstof, der ikke kan gøde væksten for de vigtige iltproducerende mikroskopiske kiselalgerne, som sikrer ilt til vandet og hermed føde til næste led i fødekæden.

Planlæggere, arkitekter og entreprenører er nødt til at forholde sig etisk og moralsk til projekter, som undergraver vores egne og naturens livsgrundlag, og derfor nægte at bidrage til at deltage i planlægning og opførelse af denne klimanedbrydende og miljøødelæggende kunstige ø i Øresund ud for København.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce