Peder Baltzer: Arkitekturoprørets kritik er skudt forbi

Den 29. juli 2019 havde Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret, et debatindlæg i Politiken Byrum vedrørende hans bud på de 10 mest ødelæggende indgreb i danske bymiljøer.

To af dem var fra Aalborg. Det kræver en replik.

Generelt hilser jeg den store interesse, der er for byudvikling, arkitektur og ikke mindst levende byrum – velkommen. Ikke mindst når den fremføres underbygget, analytisk og begrundet.

Det er desværre ikke altid tilfældet for eksempel på de sociale medier, hvor der ofte vises billeder af halvfærdige byggerier og med umiddelbart sure opstød uden skelen til kontekst eller de helheder, en bygning indgår i.

Derfor er det også godt at læse et debatindlæg, der i højere grad handler om byrum end selve bygningernes arkitektur. Jeg er enig i det udsagn, der fremføres, at det (næsten) er vigtigere med et godt byrum og en »jævn« arkitektur end solitær »verdensarkitektur« i et i øvrigt kedeligt byrum.

Gamle eksempler

De byrum, der fremhæves i debatindlægget, er for langt de flestes vedkommende af ældre dato. Nogle så gamle, at de i mange år har været fast indslag på pensum på arkitektskoler og andre læreanstalter, hvor der studeres og undervises i byudvikling.

Jeg tror, at jeg selv tilbage i 1975, da jeg startede på Arkitektskolen i Aarhus, lavede et lille studie af baggrunden for Immervad/Lille Torv i Aarhus.

Aalborg dominerer som nævnt Jep Lofts liste med hele to projekter/byrum.

Nytorvs butikker konkurrerer med Aalborg - City Syd

Det ene er Nytorv/Slotsgade i midten af Aalborg. Det er korrekt, at der i 80’erne og 90’erne er opført mange detailhandelsforretninger, p-huse med mere som sagtens kunne have været placeret bedre, og hvor der i dag ville være arbejdet helt anderledes med de byrum, der kunne have formildet den brutale arkitektur.

Både Friis (med Magasin med videre), Føtex og Salling er imidlertid med til at balancere et andet dilemma, som byudviklingen og planlægningen har adresseret i årtier, nemlig (store) aktive detailhandelsbutikker i bymidten, der opvejer konkurrencen fra aflastningscentre som i Aalborg - City Syd.

I Aalborg går vi nu i gang med en forbedring af det pågældende byrum. Gabels Torv er omdannet og er da ikke det værste, der findes.

Salling Rooftop er et godt bud på, at tiderne ændrer sig, og også de private markedskræfter har øje på værdien af gode opholdsarealer uanset det kommercielle sigte med investeringen. Og pt. arbejder vi i Aalborg Kommune med et stort og flerårigt projekt fra Nytorv til Nordkraft, der i den grad skal råde bod på fortidens synder og skabe nye levende byrum.

Budolfi Plads forbedres

Helt galt går det imidlertid i Jep Loft’s debatindlæg, når det nye projekt Budolfi Plads kommer med på listen over de 10 værste ødelæggelser. Her går debatindlæggets mulige seriøsitet fløjten.

For det første er det dårlig skik at kritisere projekter, der knap er færdige. Og værre bliver det, når man ikke har ulejliget sig med at sætte sig ordentligt ind i, hvad projektet omhandler.

For det andet omtales projektet lemfældigt i forhold til det reelle indhold. Det nævnes – korrekt, at en tidligere bankbygning er fjernet.

Som et paradoks kan nævnes, at en anden forening (Foreningen for Bygnings- og landskabskultur), der ikke holder sig tilbage for kritik af byens udvikling, i lokalplanprocessen krævede denne bygning bevaret – som tidstypisk.

Bygningen erstattes ikke af punkthuse. Tværtimod fritlægges de arealer, hvor størstedelen af bankbygningen lå på – netop for at skabe åbenhed og synlighed omkring Budolfi Domkirke og de andre historiske bygninger i området. I øvrigt også understreget af, at Aalborg i foråret indviede en lille bypark øst for Domkirken – der hvor der tidligere lå 30- 40 p. pladser.

Sideløbende med disse projekter omdannes Algade, så byens strøggade forlænges, og flow i byens rum understøttes. Kulturhistoriske spor nedfældes i den nye belægning.

Startede med borgerinddragelse

For det tredje lever processen og projektet på Budolfi Plads i den grad op til det, der synes at være ærindet med Jep Lofts debatindlæg.

Modsat mange andre byudviklingsprojekter er vi her startet med en omfattende borgerinddragelse, samt specifikke krav til byrummet – åben, grønt og et stille byrum. Parkeringspladserne er smidt nedenunder byrummet. Butikkerne og boligerne er lagt ud i kanten af karreen og skal underordne sig de smukke omgivelser, der revitaliserer kanten af Middelalderbyen. De nye bygninger – som ikke er punkthuse, men som mimer de eksisterende bygningers karakter og vertikale struktur – er med til at finansiere både byrum, p-pladser med videre.

Kulturarven håndteres godt af kommunerne

Så kommunerne kan godt håndtere kulturarven: På Budolfi Plads har Aalborg Kommune blik for de kulturhistoriske spor omkring Domkirken og på Aalborgs havnefront reminiscenserne fra industrikulturen – både i byrummet og ved omdannelsen af Nordkraft.

Vi har ikke brug for en statslig indblanding endsige en lovgivning. Vi har brug for en fortsat åben og demokratisk debat om sikring og udformningen af vores byrum. Det er det, der er sket i tilfældet Budolfi Plads. Og jeg vil påstå, at projektet og processen omkring dette viser vejen for, hvordan det kan og skal gøres – ordentligt.

• Kopiér link