0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Selvfølgelig må man gendigte et slot

Kritikken af projektet ved Nyborg Slot er forfejlet, skriver Peter Dragsbo, forhenværende museumsdirektør, i dette debatindlæg. Gendigtningen af slottet kan få arkitekterne til at lære at droppe senmodernistiske idealer i gamle byer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med godkendelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen til udbygningen af Nyborg Slot er der nu snart grønt lys for en genopbygning af Nyborg Slot. Slottet var engang et af det danske riges vigtigste borge, sæde for Danmarks første parlament, Danehoffet, og i 1500-tallet residens for de danske konger.

I 16-1700-tallet blev fløj efter fløj revet ned, og det engang så fornemme slot blev reduceret til en torso: En enkelt længe, som blev restaureret i 1920'erne af Mogens Clemmensen.

Nu skal det gamle slotsanlæg genskabes, ikke som en nøjagtig rekonstruktion, men som en gendigtning, der på én gang er udført i nutidens stil og samtidig med sine traditionelle materialer og former viser forståelse for stedets ånd.

Og ikke mindst har forarbejderne til det nye slotsbyggeri ikke ødelagt noget som helst bevaringsværdigt; tværtimod har de minutiøse udgravninger før byggeriet føjet væsentligt nyt til slottets 800-årige historie.

Projektet repræsenterer nemlig et opgør med mange års modernistisk dagsorden

Når nogle anklager projektet for at ødelægge kulturarven, går de efter min mening galt i byen.

Projektet repræsenterer nemlig et opgør med mange års modernistisk dagsorden: At man enten ikke må tilføje noget som helst ved kulturarvens monumenter. Eller at nybyggeri på historiske steder helst ikke må tage hensyn til stedets tradition og historie, men skal være udtryk for nutiden.

Tysk genopbygning

I Tyskland har der i mange år raset en strid om genopbygning af slotte og byer, der blev ødelagt under Anden Verdenskrig.

På den ene side står mange af de traditionelle kulturarvsforvaltere, der synes det er kitsch og teater at genopføre for eksempel slottene i Berlin og Potsdam, det gamle Frankfurt, Dresdens centrum eller torvet i Hildesheim.

Peter Dragsbo
Foto: Peter Dragsbo

Her ses genopførte Frauenkirche i Dresden på et foto taget af dette indlægs forfatter. Kan vi ikke også gøre det samme?

Ja, nogle synes endda, det repræsenterer en sort reaktion.

På den anden side står den folkelige mening i de tyske byer, der ønsker deres historie tilbage. Ligesom belgierne genopbyggede deres historiske byer efter Første Verdenskrig og polakkerne efter Anden. Et tegn på, at tyskerne heldigvis, som på andre områder, er ved at få et normalt forhold til deres land og dets historie.

Og hvor første bølge af genopbygninger, som slottene eller det indre Dresden, i høj grad bestod i kopiering af det forsvundne, ser man nu for eksempel i Frankfurt og Lübeck gendigtninger af gammel bygningssstruktur, med gavlhuse og spidse tage – men med moderne detaljer og spændende materialer.

Dansk puritanisme er væk

Genopførelsen af Nyborg Slot ser jeg som led i samme bølge: At det efter mange års puritanisme nu omsider er tilladt at genskabe historie og kulturarv også i Danmark.

Nøjagtig kopiering af det forsvundne kan forsvares, hvis det forsvundne endnu står ikonisk som et smerteligt tab i nulevende menneskers erindring. Men hvor der, som i Nyborg, er tale om en historie, som har været glemt, men som nu igen skal sættes i centrum, er det mere naturligt at lave en gendigtning, der både respekterer fortiden og nutiden. Ligesom man blandt andet har gendigtet havepavillonerne på Sanderumsgård og i Søndermarken.

På den måde vil det nye Nyborg Slot vise, at kulturarven hverken er en sart mimose, som skal sættes i osteklokke – eller nostalgi, som ikke rager nutidens arkitektur.

Tværtimod kan gendigtningen af Nyborg Slot skabe en ny retning, hvor arkitekterne lærer sig at respektere genius loci og arbejde i traditionen, i historiens ånd, i stedet for at presse deres egne senmodernistiske idealer ned over gamle byer og kulturmonumenter.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce