0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jaja Architects
Visualisering: Jaja Architects
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Drop moderniseringen og genopbyg borgen ved Nyborg Slot

Det er vigtigt at bevare middelalderindtrykket ved Nyborg Slot, og det opfylder den planlagte moderne renovering af slottet ikke, skriver Preben Bille Brahe, medstifter af Nyborg Slots Venner. Det er tid til et opgør med moderne tilbygninger, mener han.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et projekt til 351 millioner kroner skal revitalisere Nyborg Slot og formidle slottets, fæstningens og torvets historie.

Slottet er i en elendig forfatning, og renovering er stærkt påkrævet. Det har i mange år ligget hengemt og forsømt. Derfor er det godt, at der nu kommer penge til at renovere slottet, og at stedet får et løft. De 351 millioner kroner dækker renoveringen af slottet, af torvet samt opførelse af den nye museumsbygning.

Når slottets mission er at formidle middelalder, er det dog meget svært at forstå, at den nye tilbygning skal være samtidig.

Da militæret forlod slottet i 1913, var det i en elendig forfatning.

Kongefløjen, vi ser i dag, er resultatet af en restaurering gennemført af nationalmuseets arkitekter, Mogens Clemmensen. Han nåede kun kongefløjen, før kassen blev smækket i.

Havde han fået lov at fortsætte, havde der stået et tolænget fredet slot sammenligneligt med det genopførte Frederiksborg Slot i dag. Alle ville have været glade. Hvorfor ikke bare tage fat, hvor Clemmensen slap?

Rekonstruktioner beskyldes for at være falsk historie

Vilnius historiske centrum er på UNESCOs liste for umistelig verdensarv. Storhertugens palads blev ødelagt under Napoleonskrigene og genrejst delvist som ny bygning inden i og som det så ud, uden på i tiden 2002 - 2009. Preben Bille Brage fremhæver, at byer som Visby, York, Dubrovnik og Prag værner om den historiske helhed. Foto: Poznaniak [CC BY-SA 2.5 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.5)], fra Wikimedia Commons

Problemet startede i 1964. Her samledes en gruppe arkitekter i Venedig om, hvordan man skulle gribe restaureringer af historiske steder an. Det blev til Venedig-chartret og medførte en stor omvæltning i forhold til praksis med at genopføre og rekonstruere mistet kulturarv.

Blandt andet står der i chartret, at man ikke laver rekonstruktioner. Dette omtales som falsk historie. I stedet skal man bygge tilføjelser og tilbygninger i samtidig stil, således at der er tydelig forskel på, hvad der er gammelt og nyt. Desuden skal det være reversibelt, således at man i princippet kan fjerne alt det nye igen.

De originale arkæologiske rester må i princippet slet ikke røres.

Herhjemme blev Johannes Exners restaurering af Koldinghus det første eksempel på renovering efter Venedig-chartret. På arkitektskolerne er man helt enig i, at det er lige sådan, det skal være. Men blandt helt almindelige mennesker er det bare besynderligt.

Kritik af Venedig-chartret

Ude i verden er man ikke lige begejstret for Venedig-chartret. Kritikere siger således, at chartrets afvisning af restaurering og genopbygning - med dets implicitte frygt for »falsk historie« – har givet modernisterne alt for meget indflydelse, og at mange af forudsætningerne ikke holder; blandt andet at det kan være ønskeligt at rekonstruere også ud fra ønsket om at bevare og huske håndværkstraditioner og teknikker.

På grund af bekymring for de skader, som uheldig anvendelse efter Venedig-chartret har medført på historiske bygninger, blev der i 2006 under Det Internationale Netværk for Traditionelt Byggeri, Arkitektur og Urbanisme (INTBAU) holdt en ny konference i Venedig. Hovedformålet var at skabe en teoretisk ramme, der ville gøre det muligt for nye bygninger og tilføjelser at være i større overensstemmelse med deres historiske omgivelser.

Ved Vadstena Slot, Sverige, blev voldene og to tårne revet ned i det 19. århundrede. Man diskuterede i 140 år og endte i 1994 med at beslutte at genopføre de to tårne og voldene, men ikke med massivt jordopfyld. I stedet blev de hule, således at de kunne rumme Vadstena stadsarkiv, oplyser Preben Bille Brahe. Foto: Alexandru Baboş Albabos [CC BY 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by/3.0)], fra Wikimedia Commons

Kritikere af Venedig-chartret peger på Charleston-chartret fra 2005 som bedre retningslinje for håndtering af historiske områder. Her hedder det:

»Nybyggeri i historiske omgivelser, herunder ændringer og tilføjelser til eksisterende bygninger, bør ikke vilkårligt pålægge kontrast i materialer, skala eller design, men præcisere og udvide karakteren af stedet og altid tilstræbe kontinuitet og helhed i det byggede miljø.«

Tid til et opgør

Jeg synes, der er meget godt og rigtigt i det, og jeg tænker, at tiden er kommet til et dansk oprør imod Venedig-chartret.

Venedig-chartret lægger urimelige og irrationelle bindinger på de mulige arkitektforslag, der kan komme ind på for eksempel et projekt som Nyborg Slot.

Rundt om i Europa kan man godt finde eksempler på nutidige genopførsler. Det gælder for eksempel Storhertugens Palads i Vilnius. Det blev ødelagt under Napoleonskrigene og genopført i tiden 2002-2009 som delvist en moderne bygning inden i, og som det oprindeligt så ud udvendig.

Det kan være fint at bygge nyt nogen steder, men når man har at gøre med et næsten 1.000 år gammelt kongeslot, som skal formidle middelalder, så hænger tingene ikke længere sammen.

Man pakker historien ind i samtidighed og tvinger arkitekterne til at konstruere en anakronisme.

Vi skal huske, at bygninger ikke kun opføres for arkitekternes skyld, men tjener et formål. Mennesker skal bruge dem. De skal danne ramme om aktiviteter. I dette tilfælde som scene for middelalder-reenactments, såsom ridderturneringer og fortællingen om Nyborgs storhedstid som værtsby for Danehoffet.

Derfor er det vigtigt, at man med de nye konstruktioner bevarer Nyborg Slot som en

Rundborgen Eketorp på Gotland, som er opført i tiden 300 til 1300, blev genopført i 1970'erne for at genskabe et autentisk miljø. Også i Frankrig, Ungarn, Polen, Irland, Skotland kan man finde slotte, som bliver genopført. Nogen steder direkte oven på ruinerne. Andre steder så de originale rester ikke røres. Foto: Erlend Bjoertvedt [GFDL (http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html) eller CC BY 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/by/3.0)], fra Wikimedia Commons

middelalderhelhed.

Helst så jeg, at man genopførte slottet efter Clemmensens tegninger, eller at man lod arkitekter arbejde med opgaven at genrejse slottet ud fra den viden, vi har. Det kunne der vel også være en spændende arkitektfaglig udfordring i? Alternativt kan man give de nye bygninger en middelalderlig facade med udgangspunkt i det design, vi finder på kongefløjen.

Nyborg Slots Venner er startet som facebookgruppe og har som ambition at stifte en forening. Der er således endnu ikke vedtægter eller en valgt formand for gruppen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce